ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tænketank om pengeregn over danskerne: “Pensionister og studerende skal have pengene, fordi de har en større forbrugstilbøjelighed. Men det har de altså ikke”

Ifølge et notat fra Small Great Nation har stort set alle samfundsgrupper den samme forbrugstilbøjelighed. Arkivfoto:Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ifølge et notat fra Small Great Nation har stort set alle samfundsgrupper den samme forbrugstilbøjelighed. Arkivfoto:Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danskerne står over en bred kam til at få flere penge i lommerne til efteråret, efter regeringen og flere politiske partier nu har landet en aftale om at kickstarte dansk økonomi.

Ser du på indkomst, så har nogle fremført, at man skal give pengene til fattige, fordi de – sat lidt på spidsen – lever mere fra hånden til munden og bruger pengene. Det er faktisk heller ikke rigtigt

Jens Hauch, vicedirektør i Kraka

Men hvem er der egentlig størst sandsynlighed for, bruger de mange penge, som nu kanaliseres ud til de danske forbrugere? Ifølge et nyt notat fra Small Great Nation, et samarbejde mellem konsulenthuset Deloitte og tænketanken Kraka, er konklusionen klar: Tilbøjeligheden til at forbruge er den samme på tværs af forskellige indkomstgrupper.

“Et argument, der er fremført masser af gange, er, at f.eks. pensionister og studerende skal have pengene, fordi de har en større forbrugstilbøjelighed. Men det har de altså ikke. Der er en lille forskel, men det er ikke noget, der batter noget,” siger Jens Hauch, vicedirektør i Kraka.

En del af genopretningspakkken, som blev præsenteret natten til mandag, er bl.a. at give en skattefri gave på 1000 kr. til pensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre, der modtager ydelser fra det offentlige, ligesom mia. af indefrosne feriepenge står til at skulle udbetales. Ifølge Jens Hauch er det alene en politisk beslutning, hvem der bør modtage penge.

“Ser du på indkomst, så har nogle fremført, at man skal give pengene til fattige, fordi de – sat lidt på spidsen – lever mere fra hånden til munden og bruger pengene. Det er faktisk heller ikke rigtigt,” siger Jens Hauch.

Når lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet Søren Hove Ravn samlet skal opsummere forskningen på området, lyder det: ​​

“Min læsning er, at der er tegn på, at dem med de laveste indkomster, også er dem, der har den højeste forbrugstilbøjelighed, men med den væsentlige kvalifikation, at forskellene ikke er så store, som den offentlige debat giver indtryk af: Nemlig at vi bare skal give pengene til dem i bunden, fordi de bruger det hele, mens resten ikke bruger noget.”

​​


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis