ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Stockholms boligmarked styrtbløder: "Fald på 25 pct er ikke urealistisk"

Priserne på boliger i Stockholm rasler ned i et historisk højt tempo netop nu.

På de seneste tre måneder er priserne faldet med hele 7,8 pct., og det er det stejleste fald siden finanskrisens start i 2008, skriver Bloomberg.

Penge
Danskernes spådom: Nu rammer boligpriserne muren
Alene i december faldt priserne på ejerlejligheder i den svenske hovedstad med 2 pct., og hvis man måler i forhold til toppen i maj sidste år, er priserne nu nede med 10,1 pct.

Prisfald på op mod 25 pct. truer

I Nykredit spår cheføkonom Tore Stramer, at nedturen fortsætter:

"Ser vi ind i 2018, forventer vi et fortsat tydeligt fald i ejerlejlighedspriserne i Stockholm. Prisfald på op mod 25 pct. på ejerlejlighedsmarkedet i Stockholm er bestemt ikke urealistisk," siger Tore Stramer.

Penge
Denne by har verdens største boligboble - Stockholm er nummer to
Det er en giftig cocktail med flere ingredienser, der har ramt Stockholm.

For det førstehar der været et kæmpe byggeboom, så udbuddet af lejligheder er steget kraftigt - og mange flere er undervejs. Og det har der altså ikke været efterspørgsel nok til at dække.

For det andeter svenskerne ved at være skeptiske overfor, om de skyhøje kvadratmeterpriser i Stockholm også kan holde i virkelighedens verden.

En ny meningsmåling fra storbanken SEB viser, at svenskerne nu har de laveste forventninger til boligmarkedet i seks år. Og nu forventer et flertal af svenskerne, at boligpriserne vil falde over det kommende år.

Penge
Boligpriser i Norge dykkede yderligere i december
"Det er tydeligt skifte i forhold til for blot få måneder siden, hvor der var en udpræget forventning om fortsatte prisstigninger. De faldende prisforventninger skal naturligvis ses i lyset af, at boligpriserne rent faktisk falder. Men en del af forklaringen er også, at boligpriserne ligger tæt på et rekordhøjt niveau i forhold til indkomsterne," siger Tore Stramer.

Han fortsætter:

"Det betyder slet og ret, at færre svenskerne har råd og lyst til at købe en bolig i øjeblikket,".

Og for det tredjeer der også i Sverige indført en række stramninger af kreditgivningen. Blandt andet skal boligkøbere med høj gæld i forhold til indkomsten afdrage på deres gæld.

En bund i markedet

Tore Stramer understreger, at selv om det lige nu ligner Det Stockholmske Blodbad, så er der også en bund i markedet.

Politik
Nationalbanken: Nye boligkøbere er ekstremt sårbare i København
"Svensk økonomi befinder sig i et pænt økonomisk opsving med stigende indkomster og beskæftigelse. Renterne er dertil fortsat uhyre lave. Det er dertil værd at bemærke, at prisfaldet sker fra er rekordhøjt niveau. Selv om priserne falder med 25 pct., vil prisniveauet også fortsat være forholdsvist højt i en historisk sammenhæng," siger han.

Dystre varsler for København?

Boligpriserne rasler også ned i Norges hovedstad Oslo - men hvad så med København? Er prisdykket i de andre skandinaviske hovedstæder et varsel om, hvad der kommer til ske i den danske?

Det er ikke sikkert, lyder vurderingen fra Tore Stramer.

Politik
Efter fastfrysning: Boligejerne får nye milliardsmæk på skatten næste år
"Det er i udgangspunktet ikke vores forventning. Vi forventer således at ejerlejlighedspriserne i København vil stige med ca. 7 pct. i år. Det skal blandt andet ses i lyset af, at prisudviklingen på det københavnske ejerlejlighedsmarked har været noget mere moderat end i Stockholm i årene efter finanskrisen," siger Nykredits cheføkonom.

Risikoen er til stede i København

Prisniveauet i København ligger et stykke under det i Stockholm. Én kvadratmeter lejlighed koster 40.000 kr. i København, men hele 62.750 kr. i Stockholm.

"Når det er sagt, så viser udviklingen i Stockholm, at risikoen for prisfald bestemt ikke skal negligeres i København. Prisfaldet i Stockholm skal derfor også ses som en påmindelse om, at en periode med kraftigt stigende priser øger risikoen for senere prisfald. Det selv om renterne er uhyre lave og opsvinget har godt fat," siger Tore Stramer.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis