Fremover skal det være ulovligt at indgå en finanslov, hvor det offentlige forbrug ikke stiger lige så meget, som trækket fra flere ældre og børn tilsiger. Det er essensen af den kommende velfærdslov fra regeringen, der har til formål at “skabe tryghed om velfærden”, forklarer fungerende finansminister Morten Bødskov (S). Han forventer bred opbakning:
“Når man lytter til debatten om velfærden bredt i Folketingssalen og i de politiske debatter, burde det være et ret enkelt valg for de politiske partier at sige, at vi selvfølgelig skal have en lov, som sikrer, at vi som minimum kan have en offentlig forbrugsvækst, som dækker det demografiske træk,” siger Morten Bødskov.
“Vi efterlyser i høj grad en samlet økonomisk plan fra Socialdemokratiet
Andreas Steenberg (R), finansordfører
“Dem, der er imod, må forklare, hvor der skal spares,” tilføjer han.
Velfærdsloven var et løfte fra S ved valget i 2019. Dengang lød det, at den skulle lægge bund under det offentlige forbrug frem til 2025. Men hensigten er nu, at loven skal gælde uden tidsbegrænsning, oplyser Morten Bødskov.
En rundringning til de partier, der bliver afgørende for, om regeringen overhovedet kan få så meget som et smalt flertal for loven, viser dog, at der udestår et vist overtalelsesarbejde, hvis den skal blive til virkelighed.
Venstre finder forslaget økonomisk uansvarligt. Partiet udstedte ellers selv et “velfærdsløfte” under valgkampen, som også gik ud på, at det offentlige forbrug skulle følge det demografiske træk. Men med en lov binder man sig til at bruge penge, man ikke har finansieret, mener politisk ordfører Sophie Løhde.
“Vi står på mål for det velfærdsløfte, vi gav danskerne. Men at lave en lov, hvor man siger, hvor mange penge, man gerne vil bruge, men ikke samtidig fortælle, hvor pengene skal komme fra – det er ikke økonomisk ansvarligt,” siger og tilføjer:
“Det er socialisme på højt niveau.”
Heller ikke De Radikale ønsker sig umiddelbart en velfærdslov, men er åben for forhandling i forbindelse med en større 2030-plan.
mia. kr. lyder det økonomiske råderum på i 2025. 11 mia. kr. vurderes at skulle bruges på demografisk træk
“Vi efterlyser i høj grad en samlet økonomisk plan fra Socialdemokratiet – ikke bare, at de vil bruge penge på forskellige forslag,” siger finansordfører Andreas Steenberg (R).
“Kommunerne råber og skriger på, at der mangler både pædagoger og sosu-hjælpere. Hvis der ikke er arbejdskraft til at udføre opgaven, gør en velfærdslov jo ingen forskel. Så vi mener også, at arbejdsudbud og beskæftigelse skal ind i billedet,” tilføjer han.
Dansk Folkeparti vil gerne være med til at se på, om velfærdsloven “kan lade sig gøre”.
“Men vi er også et parti, der siger, at vi skal have det finansieret og kende konsekvenserne af det, før vi siger ja,” siger paritets finansordfører René Christensen.
“Med alle de andre ønsker, der er, er der ikke råderum til at dække det. Slet ikke, hvis vi også skal til at afdrage på gælden. Så vi skal ud og lave noget, som giver noget finansiering,” mener DF'eren.
Ifølge økonomer er det største problem ved forslaget, at politikerne vil fraskrive sig fleksibilitet ift. hvordan skatteindtægterne bruges. Det kan være problematisk i en tid, hvor der f.eks. venter store investeringer i grøn omstilling.
Morten Bødskov afviser dog, at der skulle komme til at mangle penge til både at øge velfærdsudgifterne og investere i grøn omstilling de kommende år.
“Det har vi også vist ift. de dispositioner, vi har foretaget på de seneste finanslove.”
Men de penge, man binder til f.eks. ældrepleje, kan man jo ikke også bruge på power-to-x?
“Nej. Men det er heldigvis ikke enten-eller. De finanslove vi har lavet og de tiltag, vi har taget på det grønne område, viser, at vi gør begge dele.”
