Ro om de kommunale budgetter og en forsikring for, at velfærden “som minimum” kan følge med den demografiske udvikling. Det er nogle af de effekter, Fagbevægelsens Hovedorganisation håber vil følge af den velfærdslov, regeringen har under opsejling.
Loven skal kort sagt fastslå, at det offentlige forbrug skal følge det demografiske træk.
pct. steg det offentlige forbrug i gennemsnit i 2000-2019
Men uden et bredt flertal i Folketinget vil effekten blive udvandet, advarer FH-formand Lizette Risgaard.
“Det er vigtigt, at det bliver indført med bred opbakning i Folketinget, så det ikke det ene øjeblik er den ene, der er ved roret, og så fjerner et nyt flertal loven igen i det næste øjeblik. Det har vi som borgere overhovedet ingen interesse i,” siger hun.
Sagen er nemlig, at selvom et nuværende flertal Folketinget vedtager en velfærdslov, så kan et nyt flertal efter et valg sådan set bare afskaffe loven igen, hvis de gerne vil vedtage en finanslov, hvor det offentlige forbrug ikke følger det demografiske træk.
Derfor håber støtterne af loven på, at der – ligesom det skete med klimaloven – kan samles et så bred opbakning, så flertallet også består efter et valg. Der er ifølge fungerende finansminister Morten Bødskov (S) heller ikke indtænkt nogen “straf” til et politisk flertal, der måtte vedtage en finanslov med mindre vækst i det offentlige forbrug. Andet end den straf, vælgerne altid kan give politikere – at lade være at stemme på dem næste gang.
Selvom Lizette Risgaard er tilhænger af forslaget, gør hun det klart, at sikkerheden for et minimum af budget ikke må blive en sovepude for kommunerne.
“Det er ikke kun et spørgsmål om flere kroner og øre. Vi skal også drøfte, om vi kan gøre det på en bedre måde. Vi skal både have flerårige budgetter og en velfærdslov, der sikrer, at kommunerne kan have et ordentligt velfærdsniveau. Men det betyder ikke, at man så kan ligge stille. Man skal stadig arbejde for at optimere og gøre det endnu bedre,” siger hun.
