Hvis politikerne vil nå målet om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, er de nødt til fundamentalt at ændre tilgang. I stedet for at byde over og satse på spektakulære projekter må de starte med at stille spørgsmålet: Hvor får vi mest klima for pengene?
Sådan lyder den fælles opfordring fra konsulenthuset Boston Consulting Group og tænketanken Axcelfuture, efter at de sammen har gransket samtlige af de 13 rapporter, som regeringens nedsatte klimapartnerskaber med erhvervslivet afleverede i foråret.
“Det er realistisk, men det kræver, at vi gør tingene anderledes, end vi har gjort det sidste år og de sidste ti år. Det er en grundlæggende anden måde at bedrive erhvervspolitik og økonomisk politik på,” siger Esben Hegnsholt, der er leder i BCG's Centre for Climate Action.
På baggrund af rapporterne fra klimapartnerskaberne kommer de nu med skitse til en samlet klimaplan, der viser vejen til de 70 pct. Og som viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger er 60-80 mia. kr. i årene frem mod 2030.
Et bredt politisk flertal indgik før sommerferien en aftale om bl.a. energi og affaldshåndtering, der vil fjerne, hvad der svarer til 3,4 mio. ton CO2 fra Danmarks drivhusgasudledninger i 2030. Men skal de 70 pct. nås, skal der reduceres 20 mio. ton, og hvordan vi når dertil, er der fortsat ikke et politisk svar på.
“Det er udmærket, at de er nået 20 pct. ad vejen. Men hvis ikke de når at blive enige i løbet af efteråret eller det tidlige forår 2021, er der så langt afløb på de her investeringer, at vi ikke når 2030-målet,” siger Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture.
“Det er en grundlæggende anden måde at bedrive erhvervspolitik på
Esben Hegnsholt, leder i BCG's Centre for Climate Action
De samlede samfundsøkonomiske omkostninger på op mod 80 mia. kr. er beregnet ud fra en snæver definition. Sidegevinster på f.eks. sundhed og luftforurening er ikke talt med. Der er tale om meromkostninger set ift., hvis man holder fast i de nuværende produktionsmetoder.
Klimaplanen deler tiltagene op i rentable, potentielt rentable og ikke-rentable på nuværende tidspunkt. Vurderingen er, at op mod 60 pct. reduktion ift. 1990 kan nås med relativt rentable tiltag, såsom energieffektiviseringer, udfasning af kul og udbygning af havvind og solceller.
Satsninger på power to X er til gengæld dyrt. Her koster det op mod 1500 kr. at fortrænge et ton CO2, viser beregningerne.
“Så hvis vi gør det, skal vi sikre, at der er en langsigtet plan for, hvordan Danmark skal spille i det her, så vi får konkurrencekraft. Det er et eksempel. Et andet eksempel er indfasning. Hvis du indfaser elbiler og elektrificering af transport rigtigt, får du mere klima for pengene,” siger Esben Hegnsholt.
mio. ton CO2 skal der
reduceres med i 2030 for at nå målet om 70 pct.
reduktion
Både Venstre og De Radikale bifalder princippet om at sammenligne og udvælge de mest rentable projekter for at nå 70-procentsmålet. Dog med det forbehold, at klimalovens principper om arbejdspladser, konkurrencekraft og ulighed også skal gælde, bemærker klimaordfører Tommy Ahlers (V).
Han er enig i, at der lige nu mangler et samlet overblik over vejen mod de 70 pct.
“Vi ville gerne have haft et omrids af hele regeringens plan for netop at kunne sige: Skal vi gøre mere på affald eller energieffektivisering, for der kan vi hente nogle billigere ton? Men det har vi ikke kunnet få regeringen med på,” siger han.
Klimaordfører Ruben Kidde (R) slår samtidig fast, at man kun har nået “7 km ud af et maraton”, så der skal skrues gevaldigt op for tempoet.
“Nu har det handlet meget om, hvor meget der skulle indfries før sommer, før vi var glade i Det Radikale Venstre. Men det er klart, at til efteråret kommer det igen til at handle om det grønne mandat, regeringen er valgt på,” siger han.
