Forslaget om at lovfæste, at det offentlige forbrug skal stige mindst lige så meget som det demografiske træk, vækker ikke stor begejstring i økonomkredse.
“Jeg synes, at det er uhensigtsmæssigt, at man binder sig på en specifik fordeling af skatteindtægterne,” siger økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.
“Hvis man kommer i en situation, hvor man et givet år hellere ville bruge pengene på offentlige investeringer, f.eks. i grøn omstilling, så kan man ikke gøre det, med mindre der er et ekstra råderum. Så det kan give en uhensigtsmæssig allokering af de ressourcer, der er, hvis man på forhånd binder sig til en given udgiftsramme på et specifikt område. Det fjerne noget fleksibilitet ift. at prioritere offentlige midler,” forklarer han.
Birthe Larsen, lektor i økonomi ved Copenhagen Business School, forstår godt rationalet bag forslaget: Der bliver flere ældre over 70 de kommende år, forklarer hun og vurderer, at der er mange steder, hvor man kan argumentere for, at velfærden er blevet udsultet.
“Det er uhensigtsmæssigt, at man binder sig på en specifik fordeling af skatteindtægterne
Michael Svarer, økonomiprofessor, AU
Alligevel er hun betænkelig ved at lovbinde bestemte udgifter.
“Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om alle ældre har samme brug for velfærd i fremtiden, som de har nu. Man kunne jo f.eks. forestille sig, at man kunne gøre en ekstra indsats for at få flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet. Dermed er det jo ikke nødvendigvis på samme måde en byrde, at folk bliver ældre,” siger hun.
“Og vi ved også, at jo højere uddannelsesniveau, du har, des mindre belaster du samfundet rent sundhedsmæssigt.”
De Radikale betoner, at det bliver afgørende, hvordan et konkret lovforslag strikkes sammen.
“Der skal stadig kunne ske en udvikling og effektivisering, samtidig med man sikrer pengene,” siger finansordfører Andreas Steenberg.
Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) henviser dog til, at teknikken i lovforslaget endnu ikke er helt på plads. “Detaljerne vil komme frem, når loven kommer frem,” siger han.
Lovforslaget skal efter planen fremsættes til marts.
Michael Svarer oplyser, at det offentlige forbrug udgør samme andel af bruttonationalproduktet, som det gjorde i 1980. Det vil sige, at det offentlige forbrug i gennemsnit har fulgt den demografiske og velstandsmæssige udvikling, selvom der har været variation over tidsperioden.
“Det er således en forlængelse af, hvad man i store træk har gjort hidtil. Men det gør, at man mister noget fleksibilitet,” siger Michael Svarer.
