Selvom coronakrisen ellers var alvorlig nok i november, er det lige før, at Astrid Iversen, virolog og professor på University of Oxford, længes tilbage.
“Alt var mere enkelt. Da var strategien at holde smitte nede og holde ud, til alle var vaccinerede. Nu er det ikke enkelt længere. Vi står over for et helt nyt trusselsbillede.”
Efter næsten et års kamp mod covid-19, hvor forskere, industri og stater har udviklet vacciner på lyntid, var den sidste januarweekend et vendepunkt mod det værre.
Det, som forskerne har været bekymrede for, beskrives nu som virkelighed i nye studier: Vaccinerne har svært ved at følge med de hyppige mutationer, der er sket i virus, siden vaccinerne blev grundlagt på den oprindelige Wuhan-stamme. Mest kendt på vores breddegrader er den særligt smitsomme britiske variant, B117, som lige nu tegner sig for 13 pct. af de smittede herhjemme.
B117 er der fuld vaccinedækning for. Men de såkaldte escape-mutationer, som findes i den sydafrikanske og i to brasilianske varianter, bekymrer eksperterne. Foruden markant øget smitsomhed kan varianterne omgå immunitet fra tidligere coronasygdom og vaccination. Og når vacciner ikke kan dæmme op for mutationerne, kaster det skygger over vores håb.
“Det er meget alvorligt, og det udfordrer hele strategien, blandt andet for Danmark,” siger Astrid Iversen.
Lone Simonsen, professor ved Roskilde Universitet og pandemiekspert, er enig:
“Vi troede, at vi var i et slutspil frem mod sommerferien. Hvis en ny flugtvariant spreder sig i Danmark, kan vi stå med en ny krise. Det begynder at se ud som om, at opgøret kommer til at tage mange, mange år,” siger hun.
Sammen med andre RUC-forskere går Lone Simonsen straks i gang med at se på nye matematiske modeller, som kan bruges i vurderingen af, hvordan man bedst holder flugtvarianter i ave.
“Det har været alvorligt indtil nu, men de nye varianter er en tungere trussel
Lone Simonsen, professor, pandemiforsker, Roskilde Universitet
Da Lone Simonsen i weekenden læste om nye data fra Novavax’ fase 2b-studie i det videnskabelige tidsskrift Nature, blev hun stadigt mere nedslået over konklusionen.
Novavax’ coronavaccine er 90 pct. effektiv i Storbritannien, hvor den britiske variant B117 huserer, menblot 49-60 pct. effektiv i Sydafrika, hvor den sydafrikanske variant findes. Samtidig var testpersoner med antistoffer fra den første bølge ikke beskyttet mod den sydafrikanske variant.
“Det er virkelig dårligt nyt,” siger hun.
Lone Simonsen understreger, at der er tale om tidlige data i Novavax-studiet, og håber, at det ser bedre ud i det endelige studie.
Men lige nu gør de nye mutationer ifølge Lone Simonsen næsten den britiske B117-variant til en fredelig fjende. Ganske vist er den mere smitsom. Men den kan nedkæmpes med vaccine.
“Nu er det på tide at gentænke, hvordan det her ender. Det er vigtigt at sætte voldsomt ind mod de nye flugtvarianter, for de er en langt større trussel mod samfundet i det lange løb: De ser ud til at overkomme naturlig immunitet, og de svækkes markant mindre af vaccine end den “gamle” variant. Disse observerede data har gjort mig ret bekymret på det punkt. Det har været alvorligt indtil nu, men de nye varianter er en tungere trussel.”
Johnsson & Johnsson, Novavax, Moderna, Pfizer-Biontech
Astrid Iversen har gennemgået data fra Novavax og Johnson & Johnsons vacciner, der blev offentliggjort fredag i sidste uge. Hun har også gennemgået data for den kinesiske Sinovac-vaccine.
“Vi står over for et helt nyt trusselsbillede
Astrid Iversen, virolog og professor på University of Oxford
“Data rejser meget foruroligende spørgsmål ved vaccinernes effektivitet over for for de sydafrikanske og brasilianske varianter. Lige meget hvilken vaccine der er tale om, er mønsteret det samme,” siger hun.
Tag den kinesiske Sinovac-vaccine: Den er op mod 90 pct. effektiv i Tyrkiet, men kun omkring 50 pct. effektiv i Brasilien. I USA har Johnson & Johnsons vaccine en effektivitet på 72 pct., mens den i Latinamerika og Sydafrikaer henholdsvis 66 og 57 pct.
Heldigvis er der ifølge Astrid Iversen et vigtigt lys i mørket:
“Vaccinen hjælper mere, end man tror. Forskellene i effektiviteten afspejler, om man får symptomer på covid-19 eller ej. Heldigvis har Johnson & Johnson også undersøgt, om vaccinen hjælper til at forhindre, om man får meget svær covid-19, hvis man er så uheldig at få symptomer på sygdommen. Her er resultaterne mere beroligende: Ligegyldigt hvilken coronavirus variant der er tale om, så beskytter vaccinerne tilsyneladende mod alvorlig sygdom og død.”
Vaccinen fra Johnson & Johnson giver efter 28 dage en beskyttelse på 85 pct., ligegyldigt om vaccinen er blevet givet i Latinamerika, Sydafrika og USA.
“Efter 49 dage blev der observeret nul tilfælde af alvorlig sygdom og død blandt de vaccinerede,” siger Astrid Iversen, der understreger: “Vaccinerne kan redde liv, selvom de ikke fuldstændigt kan stoppe en spredning.”
Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, er enig:
“De svære tilfælde er kun fundet hos dem, der ikke er vaccinerede. Så man kunne godt forestille sig, at den her vaccine over for den sydafrikanske variant måske kunne ændre sygdomsforløbet – at den ikke kan forhindre, at man bliver inficeret, men at den kan forhindre, at man bliver alvorligt syg.”
Mens forskerne forsøger at begribe rækkevidden af flugtvarianternes egenskaber, opstår spørgsmålet: Hvad er regeringens vurdering, og hvornår kan man forklare en tyndslidt befolkning, at opgøret kan blive længere end først antaget?
“Vi kan ikke lade som ingenting. Vi skal belave os på, at det kan blive et problem
Thomas Senderowitz, direktør, Lægemiddelstyrelsen
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) inden deadline for denne avis. Men det kunne ligne begyndelsen på en forventningsafstemning, da statsminister Mette Frederiksen (S) 28. januar indledte et pressemøde med ordene: “Bedst som vi for alvor kunne begynde at skimte målet, så er målstregen blevet flyttet. Mutationerne har ændret spillereglerne.” Pressemødet tog afsæt i den britiske B117-mutation – inden vaccinedata forelå for de sydafrikanske og brasilianske varianter.
Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut, er overbevist om, at vaccinerne “vil have nogen effekt,” men drager ikke konklusioner, før der foreligger flere studier om hvordan, vaccinerne virker i befolkninger med høj forekomst af varianter:
“Mens vi afventer de data, så er vores strategi jo, at vi gør, hvad vi kan for at holde varianterne ude af landet.”
De brasilianske og sydafrikanske varianter er opstået uafhængigt af hinanden, og Henrik Ullum bliver ikke overrasket, hvis det sker igen.
“Det er også derfor, vi har meget fokus på at få testet folk, når de rejser ind i landet – fordi lige nu handler det om at vinde tid.”
Hos Lægemiddelstyrelsen mener direktør Thomas Senderovitz, at der endnu ikke er nok data om de nye varianters indvirkning på vacciner til at sige, om de bliver et betydeligt problem i Danmark.
“Det er for tidligt at sige, om de varianter, der er nu, vil være en reel trussel for Danmark. Men vi kan ikke lade som ingenting. Vi skal belave os på, at det kan blive et problem,” siger Thomas Senderovitz, der tilføjer:
“Vi kommer til at følge det her meget nøje.”
Afhængigt af vaccineleverancer forventer Sundhedsstyrelsen lige nu, at alle danskere, der ønsker vaccination, erfærdigvaccineret inden 4. juli. Ifølge Allan Randrup skal man ikke afskrive vaccinerne, selvom de nye varianter har en overraskende styrke over for dem.
“Vaccinen har en nedsat effektivitet, men stadig en betydelig effektivitet,” siger han.
Ifølge Astrid Iversen er vaccineprogrammerne vores bedste mulighed.
“Men der skal også ske en udvikling af nye vacciner – og der kan være brug for forskellige regionale indsatser, afhængigt af hvilke varianter der dominerer i forskellige verdensdele,” siger hun.
Flugtvarianterne kan ifølge forskerne skyldes, at der flere steder i verden er opstået flokimmunitet efter første bølge. Og en flugtvariant får mulighed for at sprede sig mere effektivt end andre varianter, fordi den ikke støder på immunitet undervejs.
Det ser man for eksempel i den brasilianske millionby Manaus, nu hvor en massiv førstebølge og flokimmunitet ikke har beskyttet mod den store og dødelige andenbølge i denne vinter.
“Det er muligt,” siger Lone Simonsen, “at det her ender med, at vi må kontrollere covid-19, ligesom vi gør det med sæsoninfluenza, som ændrer sig så meget over et år, at man løbende må opdatere vaccinen.”
“Lige nu handler det om at vinde tid
Henrik Ullum, direktør Statens Serum Institut
Allan Randrup Thomsen vurderer også, at nye vacciner er nødvendige:
“Der vil i hvert fald være områder i Sydafrika og nabolande, hvor man i den nære fremtid må forudsige epidemier med den sydafrikanske variant. Derfor er vi nødt til allerede på nuværende tidspunkt at tage højde for det.”
Allan Randrup Thomsen understreger, at der ikke i Danmark er et behov for at skifte vaccine her og nu.
“Men det vil være rart for os alle sammen at vide, at vaccinen er der, hvis der nu skulle ske en spredning.”
Lone Simonsen anser nu virus som en stærkere modstander end hidtil antaget:
“Vi har både set ændringer, der gør virus i stand til at sprede sig 50 pct. hurtigere, og vi ser nu nye varianter med ændringer, der gør, at virus kan passere igennem immunitet fra tidligere overstået smitte og til en mindre grad vacciner. Det er en gamechanger.”
