I syv sekunder rystede Morten Østergaard (R) på hovedet.
Det gjorde han i onsdags, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) holdt en tale, hvor hun bl.a. hev tal frem fra Anders Eldrups rapport fra elbilkommissionen.
Mette Frederiksen argumenterede for, at CO2-reduktion kun koster 200 kr. pr. ton, hvis man sigter efter en halv mio. elbiler i 2030, og at det vil koste 4000 kr. pr. ton CO2-reduktion, hvis man siger efter 1 mio. elbiler. Altså en 20-dobling af prisen. Det brugte Mette Frederiksen som argument for, at det er bedre at lade den teknologiske udvikling drive en stor del af den grønne omstilling – f.eks. ved at satse på såkaldt power-to-x, altså teknologien, hvor man f.eks. – utroligt forsimplet – omdanner grøn strøm fra vindmøller til en flydende brint, som kan proppes i bilerne.
“Det fik Morten Østergaard til at ryste på hovedet
Det fik Morten Østergaard til at ryste på hovedet, og det udstiller ret præcist, hvordan regeringen og dens støttepartier ser forskelligt på udfordringen med at reducere den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet.
Støttepartierne er nemlig meget optagede af det, som af Klimarådet kaldes for implementeringssporet. Her får man allerede kendte teknologier skaleret op, så det har en stor klimaeffekt.
Det handler bl.a. om at få flere elbiler på vejene og få flere varmepumper i husene. Udbredelsen af de kendte teknologier vil langt hen ad vejen give en nogenlunde ensartet reduktion år for år frem mod 2030, hvor 70-procentsmålet skal være i hus.
Over for det står det såkaldte udviklingsspor. Her skal der forskes i mindre kendte teknologier som f.eks. power-to-x. Det vil ikke give en stor CO2-reduktion nu og her, men håbet er, at teknologierne kan give en CO2-reduktion frem mod 2030-målet, der er flad i de første år, hvorefter reduktionerne pludselig vil stige meget kraftigt. Altså en kurve, der har form som en hockeystav.
Det er her, at støttepartierne og Dansk Energi frygter, at regeringen kun er optaget af hockeystaven. For hvis man kun satser stort på udvikling og mindre på implementering, så skal der formentlig teknologiske mirakler til, før 70-procentsmålet kan lade sig gøre.