Den seneste tid har en nagende tvivl meldt sig hos Lars Aagaard, adm. direktør for Dansk Energi: Er politikerne egentlig klar til at gøre det, der skal til for at nå målet om at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 pct. i 2030? Og er de klar til at betale, hvad det koster?
“Det er meget vigtigt at finde ud af, om der fortsat er opbakning til 70-procentsmålet
Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi
“Jeg er nervøs for, at de ikke for alvor har taget ind, hvad det er for et ansvar, de har påtaget sig ved at vedtage 70-procentsloven,” siger Lars Aagaard.
Dansk Energi er talerør for nogle af de virksomheder, der er allermest centrale for, om reduktionsmålet nås; både forsyningsselskaber og energikæmper som Ørsted og Vattenfall er medlemmer hos organisationen, der i en næsten 30 sider lang analyse nu gør status over de beslutninger, der efter organisationens vurdering skal træffes inden for de næste seks måneder – hvis det altså skal være sandsynligt, at målet om 70 pct. nås.
På listen er bl.a. elektrificeringsmål for forskellige sektorer, opgradering af eldistributionsnettet, en køreplan for udbud af de to energiøer og yderligere havvind, teknologineutrale udbud, færdiggørelse af strategi for power-to-x, og så skal der gang i forhandlinger om fremtidens fjernvarme og grøn skattereform. Sagen er nemlig, forklarer Lars Aagaard, at de klimaaftaler, der blev indgået før sommer, har karakter af rammeaftaler.
“Hvis erhvervslivet ikke kan komme i gang med at investere efter de mål og rammeaftaler, politikerne laver, så sker forandringerne jo ikke. Så har man bare produceret et papir, men ingen forandring i virkeligheden,” siger Lars Aagaard.
“Alle de ting, vi skal bygge op i energi- og forsyningssektoren, er ikke noget, man klarer på tre år. Det har meget langt indløb,” tilføjer han og henviser bl.a. til udbygning af havvind, udskiftning af naturgasfyr og udbygning af ladestandere til elbiler.
“Det er meget vigtigt at finde ud af, om der fortsat er opbakning til 70-procentsmålet, eller om der ikke er,” siger Lars Aagaard.
mio. ton CO2 er der indgået politiske aftaler om i år
Hvorfor skulle der ikke være det?
“Jeg kan være bange for, at når samfundsøkonomien og de offentlige budgetter er presset – og det er jo virkeligheden efter corona, hvor råderummet er væsentligt forværret – at så får det politiske Danmark en langt hårdere prioriteringsøvelse. Hvis de ikke er villige til at prioritere noget offentligt forbrug ned ift. klima, er vi tilbage i en situation, hvor man er tvunget til at gennemføre skattestigninger.”
Han har også gjort en anden observation: Mens der er stor politisk begejstring for ny teknologi såsom energiøer og power-to-x, tales der mindre om den gigantiske opskalering af allerede kendt teknologi, der efter Dansk Energis vurdering skal sikre omkring 80 pct. af de nødvendige reduktioner.
“Det jeg frygter ikke står tilstrækkeligt klart – både for regeringen og de andre parter bag 70-procentsmålsætningen – er, at det at nå målet er for størstedelens vedkommende en skaleringsøvelse. Vi har varmepumper – vi skal bare ud i 500.000 hjem og installere dem. Vi ved godt, hvad der er inde i en ladestander til en elbil – vi skal bare ud og sætte hundredtusindvis af dem op,” siger Lars Aagaard.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) erklærer sig i en skriftlig kommentar enig i, at de næste seks måneder er afgørende:
“Vi skal gøre en masse, der er muligt nu og i de kommende år med virkemidler, der findes allerede i dag. Men samtidigt skal vi udvikle de teknologier og løsninger, der skal hjælpe os med at nå helt i mål. For klimaloven er nemlig meget ambitiøs, og der er områder, hvor der skal udvikles helt nye virkemidler,” udtaler han og bekræfter samtidig, at det ikke er et spørgsmål om, at de 70 pct. skal nås, men alene hvordan.
