På et kritisk sted. Den nye skattereform, som både Nationalbanken, vismændene og S-regeringen ser som en redningskrans til et ustabilt boligmarked, er udskudt fra i år til 2024. Men det nye system kræver, at ejendomsvurderingerne kommer op at køre efter hele seks udskydelser. Den officielle plan er, at de første vurderinger rammer boligejernes e-Boks denne sommer, men der er ingen garanti.
Udviklingen af det nye it-system. Et særligt it-tilsyn er i gang med at vurdere, om det overhovedet er realistisk at trykke på startknappen nu. Vi har fortsat intet hørt fra it-tilsynet. Vi ved derimod, at skatteminister Morten Bødskov (S) har bedt Folketinget om flere penge til udvikling, og at hjemmearbejde under coronaen har givet et “produktivitetstab”.
Sidste sommer var meldingen, at det ville tage halvandet til to år at få alle vurderinger sendt ud, så bagkanten var i 2022. Derefter blev vurderingerne forsinket et år. Hvis der er yderligere forsinkelser på vej, er der risiko for, at boligejerne ikke kan have vurderingerne i tide, før de omfattes af helt nye skatteregler, og så må skattereformen skubbes igen.
Fordi de nye skatteregler vil stabilisere priserne, så skatten kravler med op, når priserne stiger. Det mindsker risikoen for bobler. Sådan er det ikke i dag, hvor ejendomsværdiskatten er låst i et skattestop.
Skattestoppet forsvinder, og der betales ejendomsværdiskat og grundskyld af nye, højere vurderinger. Til gengæld sænkes satserne, så boligejerne i første omgang ikke skal af med flere milliarder end i dag. Der indføres et forsigtighedsprincip, så det beløb, boligejerne betaler skat af, sættes 20 pct. lavere end vurderingen. Seks ud af ti ventes at få en lavere skatteregning ved overgangen. De sidste fire ud af ti får en særlig skatterabat, så skatten på boligen først stiger, når der kommer nye ejere.
