Når den danske stat den kommende tid skal finansiere de mange nye økonomiske corona-hjælpepakker, kan det vise sig noget mere udfordrende, end hvad mange forventer.
Inden coronakrisen ramte dansk økonomi og de finansielle markeder, kunne vi finansiere offentlig gæld til en negativ rente. Man fik med andre ord penge for at låne penge. Men det billede har coronakrisen ændret på. Over de seneste uger er den danske statsobligationsrente steget en del. Særligt når vi taler de lange statsobligationer er det blevet dyrere at låne penge – og markedet er langt mindre likvidt end tidligere.
Når den finansielle stress stiger så kraftigt, som vi har set de seneste uger søger investorerne mod det ultimativt sikre. Det ultimativt sikre er aktiver i dollar – til gengæld er investorerne knap så ivrige efter at købe danske aktiver. Derudover søger markedet væk fra aktiver med lang løbetid for i stedet at jagte noget, der er umiddelbart omsætteligt uden stor risiko.
“I et illikvidt marked kan en stor gældsudstedelse udfordre
Det har ramt vores marked for realkreditobligationer hårdt, men renten på statsobligationer er også steget en del. Den 10-årige statsobligationsrente er steget med 0,7 procentpoint de seneste uger – og vi nærmer os en rente på nul. Når man skal finansiere hjælpepakken på 50 mia. kr. bliver det derfor næppe til negative renter.
En række økonomer har foreslået en hjælpefond på 300 mia. kr. Skal man finansiere et så stort beløb, bliver udfordringerne endnu større. Det vil forøge gælden med knap 40 pct. på kort tid. I et illikvidt marked kan det være en udfordring at håndtere en så stor gældsudstedelse. Man vil derfor givetvis skulle tage de danske pensionskasser i ed, men generelt vil investorernes afkastforventninger været noget højere end normalt.
I Europa sikrer centralbankens opkøbsprogrammer, at der er rigeligt likviditet i markedet. Samme mulighed har den danske centralbank endnu ikke benyttet sig af, men det kan være, at det bør overvejes, hvis det kan ske under behørig hensyntagen til fastkurspolitikken.
