Hvis det bliver nødvendigt at lave krisepakker for et trecifret milliardbeløb, som alle partier i Folketinget har indikeret, kan det få prisen på statsgæld til at ryge op, og konsekvensen af det er, at renterne vil stige.
Sådan lyder det fra Bo Foged, adm. direktør i ATP, der er en af de pensionskasser, som potentielt skal købe noget af al den ekstra gæld, der kan være på vej til staten.
“Hvis der kommer så store udbud af statsgæld, så påvirker det markedet. Hvad den præcise effekt vil være er svær at sige. Vi har nogle ret ekstreme markeder, der opfører sig relativt uforudsigeligt. Hvis man kombinerer det med en række statsudstedelser, så er det et udbudschok. Det vil potentielt kunne påvirke statsrenterne,” siger Bo Foged.
“Hvis man kombinerer det med en række statsudstedelser, så er det et udbudschok
Bo Foged, adm. direktør, ATP
Torsdag blev alle partier i Folketinget enige om en ny krisepakke, der løber op i 50 mia. kr. Samtidig sagde partierne, at de er klar til at bruge et trecifret milliardbeløb på krisehjælp, mens flere tidligere vismænd har foreslået en fond på 300 mia. kr. til at håndtere coronasituationen.
Samtidig er en række andre lande også i gang med at optage mere gæld for at holde hånden under deres virksomheder, og dermed kan mange lande potentielt udstede ny gæld på kort tid.
“Man skal jo være opmærksom på, at hvis man er ude i så store markedsoperationer, så påvirker man markedet. Så man skal være bevidst om, at det skal tages i et tempo, så man ikke påvirker markedet endnu mere, end man gør i forvejen,” siger Bo Foged, der påpeger, at ATP er klar til at indgå i drøftelser om at købe mere dansk statsgæld, “hvis det bliver aktuelt.”
Danmark er jo ikke det eneste land, der skal bruge så mange penge her, så kan der ikke være et problem i, hvis alle gældsætter sig så meget, og skal have afsat gælden?
“Det er rigtigt, at der er tanker i andre lande om det her, og det kan påvirke statsrenterne i opadgående retning, fordi man får et udbudsskub ind i økonomien.”
Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, vurderer, at det især vil være op til danske aktører som ATP at købe den gæld, staten kommer til at udstede i den kommende tid, for at finansiere nye hjælpepakker.
“Jeg tror, at det vil være svært lige nu at få udlændinge til for alvor at købe op i danske statsobligationer. Det skal være fra indenlandske aktører som ATP, at staten skal hente sin funding,” siger han.
I de seneste uger har udlandet vendt ryggen til de danske realkreditobligationer, hvilket har fået boligrenterne til at stige markant. Noget lignende kan man forestille sig blive tilfældet på statsobligationsmarkedet.
mia. kr. kostede den seneste krisepakke for at holde hånden under erhvervslivet for statskassen.
Nordea-analytikeren vil ikke spå om, hvordan det præcis vil slå igennem på renten på dansk statsgæld, hvis staten skal ud og hente et trecifret milliardbeløb. Men stort øget udbud af dansk statsgæld samtidig med, at efterspørgslen fra udenlandske investorer er dalet, vil entydigt gøre det dyrere for staten at låne.
“Det er et spørgsmål om pris. Hvis renten er høj nok, skal der nok være købere,” siger Jan Størup Nielsen.
Det var tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der først foreslog, at staten skal oprette en fond på 300 mia. kr. til at håndtere coronakrisen, og han mener ikke, at det er umuligt for staten at låne pengene.
“Jeg er sikker på, at vi vil kunne rejse de midler til en fornuftig rente. Vi har modsat andre lande stærke offentlige finanser, så selv hvis rigtig mange lande vil begynde på det samme, vil vi være godt stillet,” siger han.
