Bolig- og aktiemarkedet kan komme under pres, hvis staten sælger statsobligationer for op mod 300 mia. kr. for at finansiere de mange nye krisepakker.
Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker i Nordea, vurderer, at en så stor udstedelse af statsobligationer kan presse renten på statsobligationer op, og det kan ramme boligejere.
“Markedet for stats- og realkreditobligationer er ikke uafhængige af hinanden. Hvis renten på statsobligationer stiger, er det sandsynligt, at renten på realkreditobligationer vil gøre det samme. Det vil gøre det dyrere at finansiere en bolig, og det kan resultere i lavere priser,” siger Lise Nytoft Bergmann.
“Når man kigger på det i teoretiske modeller, skal aktier handle 15 pct. lavere
Michael Friis Jørgensen, chefaktierådgiver i Alm. Brand
Et bud på, hvor stor en effekt det vi få på boligmarkedet, er svært at sige, da det afhænger af epidemiens udvikling, ligesom der kan komme flere hjælpepakker og pengepolitiske lempelser.
“Derfor er det ikke muligt at sige om og i givet fald hvor meget, boligpriserne vil falde. Men bliver krisen dyb og vedvarende, er det sandsynligt, at boligejerne også vil få en del af regningen i form af faldende priser,” siger hun.
Boligen er for mange den største investering i livet, men mange danskere har også penge placeret i aktier enten via private køb eller gennem arbejdsmarkedspensionen.
I takt med at renterne på obligationer er blevet lavere og lavere, er det blevet fremført, at der ikke er noget alternativ til aktier, hvilket har sendt investorer på afkastjagt i aktiemarkedet. Den bevægelse kan begynde at køre den modsatte vej, hvis renten stiger.
“Centralbankerne, også den danske, skal være klar til at købe op, for hvis det anker river sig løs, og renterne begynder at stige kraftigt, så er missionen slået fejl,” siger Henrik Henriksen, chefstrateg i Velliv.
“Bliver krisen dyb og vedvarende, er det sandsynligt, at boligejerne også vil få en del af regningen i form af faldende priser
Lise Nytoft Bergmann
Michael Friis Jørgensen, chefaktierådgiver i Alm. Brand, er enig.
“For aktier er det her et problem. For de er attraktive, når man måler dem relativt til alt muligt andet,” siger han og fortsætter:
“Hvis den risikofri rente skal op, så skal det koste på aktier. I USA er renten på 10-årige statsobligationer nu steget knap 1 pct., og det betyder alt andet lige, når man kigger på det i teoretiske modeller, skal aktier handle 15 pct. lavere.”
Så større rentestigninger kan betyde, der er et alternativ til aktier.
“Med bare et par procent i rente begynder det at se attraktivt ud i forhold til, hvad aktierne generelt udbetaler i udbytte," siger Michael Friis Jørgensen.
