Fordi han om nogen er manden, der sad og designede Socialdemokratiets økonomiske politik forud for valget sidste år. Sass Larsen udgjorde sammen med Mette Frederiksen og Nicolai Wammen den trojka, der styrede Socialdemokratiet. Og mange havde tilmed udset ham til at blive landets nye finansminister. I stedet blev han direktør i kapital- og venturefondenes brancheorganisation DVCA.
Venstre har gjort det til et ultimativt krav at indføre et skattestop, hvis partiet skal være med i en økonomisk genopretningsplan. Og Mette Frederiksen har tilmed sagt, at hun ikke vil hæve skatterne lige oven på coronakrisen. Derfor har regeringen også udeladt bl.a. en CO2-afgift i dens nye klimaudspil, fortalte klimaminister Dan Jørgensen (S).
Det er det gode spørgsmål. Inden årets udgang har regeringen sat sig for at få en aftale på plads om den ret til tidligere pension, Socialdemokratiet lovede i valgkampen. Planen har været at finansiere pensionen med en ny bankskat og højere kapitalskatter. Samtidig barsler Finansministeriet med en kommission, som skal omstille til grøn transport, og her kan CO2-afgifter formentlig også komme på tale.
Ja, det har samtlige blå partier inklusive Dansk Folkeparti faktisk. Og særligt DF kan blive afgørende for, om der indføres en bankskat, da det har de sidste mandater til et flertal for en ny ret til tidlig pension. Dansk Erhverv har desuden ytret ønske om skattestop i både 2020 og 2021.
De Radikale er kritiske over for skattestigninger til at betale for tidlig pension, men ser omvendt gerne en CO2-afgift. SF og Enhedslisten peger på, at de mest velhavende skal bære en større byrde oven på coronakrisen for at undgå større ulighed.