Det er lidt som at skyde på et mål, der flytter sig, når topskatten springer ind i det politiske epicenter i efterårets skattereform.
Forhandlingerne bliver rødglødende, blandt andet på grund af Liberal Alliances ultimatum til V-regeringen: Sænk topskatten med 5 procentpoint, som I har lovet i regeringsgrundlaget, ellers er der ikke længere nogen V-regering.
Men hvis man synes, at det mange år siden, der sidst skete noget med topskatten, så er det faktisk helt forkert.
Grænsen op frem mod 2022
Det gør der nemlig hvert eneste år frem mod 2022, selv hvis en ny skattereform skulle kuldsejle.
I den tidligere SRSF-regerings skattereform fra 2012 er det vedtaget, at topskattegrænsen skal rykkes i vejret trin for trin hvert år frem til 2022 - også ud over de almindelige, årlige lønopskrivninger, der skal sikre, at danskernes lønstigninger ikke pludselig sender flere lønmodtagere op på skattesystemets hårdeste sats.
I 2010-priser bliver indtægtsgrænsen for, hvornår danskerne skal begynde at betale topskat, løftet fra 421.000 kr. i 2013 til 467.000 kr. i 2022. Det er vel at mærke efter, at arbejdsmarkedsbidraget er trukket, så man skal tjene over en halv million kroner på lønsedlen for at ramme topskatten. Og beløbet vil også være højere, når man korrigerer for lønopskrivningerne.
Når vi er fremme i 2022 vil stigningen betyde, at 300.000 danskere er sluppet ud af topskattegarnet.
Stigningen år for år kan dog se lille ud. I 2015 blev topskattegrænsen for eksempel forhøjet med omkring 10.000 kr. Og her var det klart den årlige indkomstregulering, der tog føringen med et løft på 6600 kr. Det politiske løft tegnede sig kun for 3500 kr.
Omkring en halv million danskere betaler i dag topskat, der fortsat er på 15 pct. Det tvinger skatten på den sidst tjente krone op på omkring 56 pct., som er en af de absolut højeste skatter globalt set på en ekstra time på jobbet eller på en lønforhøjelse.
Samtidig sætter den dyreste takst i indkomstskatten ind på ret lave indkomster i forhold til i andre lande.
En tredjedel af skattereform
Topskattelettelserne i 2012-reformen kostede knapt 5 mia. kr. - og udgjorde dermed en tredjedel af skattereformens samlede lettelser på 14 mia. kr.
Hvis man denne gang smider yderligere 5 mia. kr. efter at lette topskatten, så kan det faktisk give den danske vækst flere vitaminer, hvis man bliver ved med at hæve grænsen for topskat, end hvis man sænker selve topskattegrænsen, som Liberal Alliance ellers kræver.
Det viser nye beregninger fra Finansministeriet.
Samfundskagen, målt ved bnp, vokser med 7,7 mia. kr., når man hæver indkomstgrænsen for 5 mia. kr. Men hvis man i stedet bruger pengene på at sænke topskatteprocenten, så er effekten 7,1 mia. kr. Så det er altså 600 mio. kr mere effektivt at hæve grænsen.
Hvis man derimod kun har 1 mia til at lette i topskatten, er de to metoder dog næsten lige effektive.
41 mia. kr. i spil
Og hvor mange milliarder har man så? Der er 41 mia. kr. i såkaldt økonomisk råderum frem til 2025. En del af pengene skal formentlig bruges på flere offentlige udgifter, blandt andet i takt med at den demokrafiske udvikling giver flere ældre.
Venstres finansminister Claus Hjort Frederiksen foreslog for snart et år siden, at man kunne have en salomonisk løsning, hvor pengene blev fordelt ligeligt mellem offentlige udgifter og lavere skatter - men hvor Venstre hele tiden har understreget, at partiet helst vil lette skatterne i bunden, så det bedre kan betale sig at arbejde frem for at leve på overførselsindkomster.
Forhandlingerne om topskatten bliver svære. Socialdemokraterne har kategorisk afvist at lette i topskatten.
"Det bliver ikke kun svært. Det bliver umuligt"
"Topskat bliver uden os. Det bliver ikke kun svært. Det bliver umuligt. Vi kan ikke hjælpe, der er ingen åbninger her," sagde gruppeformand Henrik Sass Larsen til Børsen for nylig.
Dansk Folkeparti er også modstander af at pille ved topskatten. Men DF har ikke kategorisk udelukket lettelser som del af en 2025-aftale, hvor udlændingepolitikken til gengæld bliver strammet og der gives penge til sundhed og ældre.
Forhandlingerne bliver rødglødende, blandt andet på grund af Liberal Alliances ultimatum til V-regeringen: Sænk topskatten med 5 procentpoint, som I har lovet i regeringsgrundlaget, ellers er der ikke længere nogen V-regering.
Men hvis man synes, at det mange år siden, der sidst skete noget med topskatten, så er det faktisk helt forkert.
Grænsen op frem mod 2022
Det gør der nemlig hvert eneste år frem mod 2022, selv hvis en ny skattereform skulle kuldsejle.
I den tidligere SRSF-regerings skattereform fra 2012 er det vedtaget, at topskattegrænsen skal rykkes i vejret trin for trin hvert år frem til 2022 - også ud over de almindelige, årlige lønopskrivninger, der skal sikre, at danskernes lønstigninger ikke pludselig sender flere lønmodtagere op på skattesystemets hårdeste sats.
I 2010-priser bliver indtægtsgrænsen for, hvornår danskerne skal begynde at betale topskat, løftet fra 421.000 kr. i 2013 til 467.000 kr. i 2022. Det er vel at mærke efter, at arbejdsmarkedsbidraget er trukket, så man skal tjene over en halv million kroner på lønsedlen for at ramme topskatten. Og beløbet vil også være højere, når man korrigerer for lønopskrivningerne.
Når vi er fremme i 2022 vil stigningen betyde, at 300.000 danskere er sluppet ud af topskattegarnet.
Stigningen år for år kan dog se lille ud. I 2015 blev topskattegrænsen for eksempel forhøjet med omkring 10.000 kr. Og her var det klart den årlige indkomstregulering, der tog føringen med et løft på 6600 kr. Det politiske løft tegnede sig kun for 3500 kr.
Omkring en halv million danskere betaler i dag topskat, der fortsat er på 15 pct. Det tvinger skatten på den sidst tjente krone op på omkring 56 pct., som er en af de absolut højeste skatter globalt set på en ekstra time på jobbet eller på en lønforhøjelse.
Samtidig sætter den dyreste takst i indkomstskatten ind på ret lave indkomster i forhold til i andre lande.
En tredjedel af skattereform
Topskattelettelserne i 2012-reformen kostede knapt 5 mia. kr. - og udgjorde dermed en tredjedel af skattereformens samlede lettelser på 14 mia. kr.
Hvis man denne gang smider yderligere 5 mia. kr. efter at lette topskatten, så kan det faktisk give den danske vækst flere vitaminer, hvis man bliver ved med at hæve grænsen for topskat, end hvis man sænker selve topskattegrænsen, som Liberal Alliance ellers kræver.
Det viser nye beregninger fra Finansministeriet.
Samfundskagen, målt ved bnp, vokser med 7,7 mia. kr., når man hæver indkomstgrænsen for 5 mia. kr. Men hvis man i stedet bruger pengene på at sænke topskatteprocenten, så er effekten 7,1 mia. kr. Så det er altså 600 mio. kr mere effektivt at hæve grænsen.
Hvis man derimod kun har 1 mia til at lette i topskatten, er de to metoder dog næsten lige effektive.
41 mia. kr. i spil
Og hvor mange milliarder har man så? Der er 41 mia. kr. i såkaldt økonomisk råderum frem til 2025. En del af pengene skal formentlig bruges på flere offentlige udgifter, blandt andet i takt med at den demokrafiske udvikling giver flere ældre.
Venstres finansminister Claus Hjort Frederiksen foreslog for snart et år siden, at man kunne have en salomonisk løsning, hvor pengene blev fordelt ligeligt mellem offentlige udgifter og lavere skatter - men hvor Venstre hele tiden har understreget, at partiet helst vil lette skatterne i bunden, så det bedre kan betale sig at arbejde frem for at leve på overførselsindkomster.
Forhandlingerne om topskatten bliver svære. Socialdemokraterne har kategorisk afvist at lette i topskatten.
"Det bliver ikke kun svært. Det bliver umuligt"
"Topskat bliver uden os. Det bliver ikke kun svært. Det bliver umuligt. Vi kan ikke hjælpe, der er ingen åbninger her," sagde gruppeformand Henrik Sass Larsen til Børsen for nylig.
Dansk Folkeparti er også modstander af at pille ved topskatten. Men DF har ikke kategorisk udelukket lettelser som del af en 2025-aftale, hvor udlændingepolitikken til gengæld bliver strammet og der gives penge til sundhed og ældre.
