Topskatten bliver et af efterårets mest rødglødende emner på Christiansborg, efter at Liberal Alliances leder Anders Samuelsen i sidste uge gav Løkke et ultimatum: Enten sænker du topskatten med 5 procentpoint i skattereformen, eller også er der ingen V-regering længere.
Men nu viser nye tal fra Finansministeriet, at den sløve danske vækst faktisk kunne få lidt flere vitaminer, hvis man letter topskatten på en anden måde, nemlig ved at sætte indtægtsgrænsen for, hvornår danskerne skal begynde at betale topskat, i vejret.
600 mio i forskel
Hvis du skyder 5 mia. kr. efter en højere indtægtsgrænse, så vokser det danske bnp med 7,7 mia. kr. Hvis du i stedet sender de 5 mia. kr. over i en lavere topskatteprocent, så vokser samfundskagen kun med 7,1 mia. kr.
Med andre ord er det med den pose penge 600 mio. kr. mere effektivt at hæve grænsen for, hvornår danskerne skal betale topskat, end at sænke selve den sats, de skal betale.
Tallene ligger i et svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen, og effekterne bygger på, at pengene tages fra det økonomiske råderum.
Ole Birk Olesen har også bedt om at få beregnet effekterne, hvis man kun har en pose penge på 1 mia. kr. til at lette topskatten.
Kræver målfoto
Og her skal der målfoto til, for det giver henholdsvis 1,7 og 1,8 mia. kr. højere vækst at hæve topskattegrænsen og sænke topskatteprocenten.
For 1 mia. kr. kan topskatteprocenten sænkes med 2,1 procentpoint. I regeringsgrundlaget er der - efter pres fra Liberal Alliance - indføjet en 'ambition' om at sænke satsen med 5 procentpoint, og det koster omkring 2,5 mia. kr.
Det er altså den del af regeringsgrundlaget, som Liberal Alliance nu kræver gennemført til punkt og prikke, hvis V-regeringen vil undgå et folketingsvalg i utide.
Effekter kan være endnu større
Finansministeren understreger i svaret til Liberal Alliance, at lettelser i topskatten godt kan booste væksten endnu mere, end ministeriet har regnet sig frem til, for man har ikke medregnet, at danskernes produktivitet vil stige.
"Bnp-beregningen tager udgangspunkt i den samlede lønsumseffekt fra henholdsvis time- og deltagelseseffekten. Da deltagelseseffekten er tæt på nul i de konkrete eksperimenter, stammer næsten hele BNP-virkningen fra timeeffekten," skriver finansministeren og fortsætter:
"Lønsumseffekten tager udgangspunkt i arbejdsudbudseffekten målt i timer. Bnp-virkningerne må således betragtes som underkantsskøn, da de ikke indregner eventuelle produktivitetseffekter som følge af lavere marginalskat"
Men nu viser nye tal fra Finansministeriet, at den sløve danske vækst faktisk kunne få lidt flere vitaminer, hvis man letter topskatten på en anden måde, nemlig ved at sætte indtægtsgrænsen for, hvornår danskerne skal begynde at betale topskat, i vejret.
600 mio i forskel
Hvis du skyder 5 mia. kr. efter en højere indtægtsgrænse, så vokser det danske bnp med 7,7 mia. kr. Hvis du i stedet sender de 5 mia. kr. over i en lavere topskatteprocent, så vokser samfundskagen kun med 7,1 mia. kr.
Med andre ord er det med den pose penge 600 mio. kr. mere effektivt at hæve grænsen for, hvornår danskerne skal betale topskat, end at sænke selve den sats, de skal betale.
Tallene ligger i et svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen, og effekterne bygger på, at pengene tages fra det økonomiske råderum.
Ole Birk Olesen har også bedt om at få beregnet effekterne, hvis man kun har en pose penge på 1 mia. kr. til at lette topskatten.
Kræver målfoto
Og her skal der målfoto til, for det giver henholdsvis 1,7 og 1,8 mia. kr. højere vækst at hæve topskattegrænsen og sænke topskatteprocenten.
For 1 mia. kr. kan topskatteprocenten sænkes med 2,1 procentpoint. I regeringsgrundlaget er der - efter pres fra Liberal Alliance - indføjet en 'ambition' om at sænke satsen med 5 procentpoint, og det koster omkring 2,5 mia. kr.
Det er altså den del af regeringsgrundlaget, som Liberal Alliance nu kræver gennemført til punkt og prikke, hvis V-regeringen vil undgå et folketingsvalg i utide.
Effekter kan være endnu større
Finansministeren understreger i svaret til Liberal Alliance, at lettelser i topskatten godt kan booste væksten endnu mere, end ministeriet har regnet sig frem til, for man har ikke medregnet, at danskernes produktivitet vil stige.
"Bnp-beregningen tager udgangspunkt i den samlede lønsumseffekt fra henholdsvis time- og deltagelseseffekten. Da deltagelseseffekten er tæt på nul i de konkrete eksperimenter, stammer næsten hele BNP-virkningen fra timeeffekten," skriver finansministeren og fortsætter:
"Lønsumseffekten tager udgangspunkt i arbejdsudbudseffekten målt i timer. Bnp-virkningerne må således betragtes som underkantsskøn, da de ikke indregner eventuelle produktivitetseffekter som følge af lavere marginalskat"
