Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere, hvordan den optimale løsning for den kommende energiø i Nordsøen ser ud, men planlægningen bør være både langsigtet og fleksibel. Det vurderer eksperter.
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning hos Aalborg Universitet, påpeger, at der lige nu ikke er én klar definition på en energiø. Han mener ikke, at den ene løsning udelukker den anden.
“Der er nogle udfordringer ved alle koncepter. Det betyder ikke, at vi ikke skal gå i gang med at planlægge energiøer, men vi er simpelthen nødt til at gøre det på en fleksibel måde, så vi ikke lægger os fuldstændigt fast på de forskellige dele endnu og dermed kan tilpasse os den udvikling, der måtte ske,” siger han.
Ifølge klimaaftalen skal energiøen i Nordsøen have havvind tilkoblet med en kapacitet på 3 GW i 2030 med plads til mindst 10 GW på sigt.
Ifølge Erik Damgaard Christensen, professor på DTU, kan der være fordele og udfordringer ved både en stålplatform og en kunstig ø. Der er f.eks. god erfaring med at opføre stålplatforme, som lettere kan tages ned igen, mens en kunstig ø kan give bedre plads til andre funktioner som havne og power-to-x. Der er også forskel på levetiden.
“Stålplatformen er en fokuseret indsats og har en begrænset levetid. Med en ø, der er bygget op af sænkekasser, sten og sand, kan man næsten ikke forestille sig andet, end at den i hvert fald ligger derude i mere end 100 år. Derfor skal der være en virkelig god langtidsplan for, hvordan sådan en ø skal udnyttes. Eventuelt via en faseopdelt implementering,” siger han.
Power-to-x står også til at blive en del af energiøen, og det lægges der især op til med opførelsen af den fysiske ø. Ifølge Brian Vad Mathiesen er det dog endnu ikke analyseret til bunds, om det er en god idé at producere det ude på havet.
“Præcist hvad, hvilke brændsler, og hvordan systemdesignet skal være, er noget, vi er ved at undersøge og forske i,” siger han.
