Lige meget om politikerne går efter at nå en halv eller en hel mio. “grønne” biler i 2030, står statskassen til at miste et milliardprovenu på omstillingen.
“Vores råd er nok, at det ikke er realistisk og heller ikke fornuftigt at hente de sidste penge på bilområdet
Anders Eldrup
Da Kommissionen for grøn omstilling af personbiler mandag præsenterede sine anbefalinger, lagde den nemlig samtidig et grundscenarie frem, som viser, at vi med de nuværende afgifter ventes at få 400.000 “grønne” biler på vejene i 2030 – biler, der betaler langt lavere afgifter end de konventionelle, og det alene står til at give staten et tocifret milliardtab.
“Statskassen har udsigt til et underskud på 10 mia. kr., inden vi begynder at lave om på reglerne,” fortalte kommissionsformand Anders Eldrup, der har en fortid som Dong-topchef og departementschef i Finansministeriet.
Med fire afgiftsmodeller peger hans kommission nu på, hvordan man kan få hhv. 100.000, 200.000, 350.000 eller 600.000 oven i de ventede 400.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030. Modellerne bygger alle på et nyt tilskud til elbiler samt en varierende grad af CO2-beskatning på de konventionelle biler.
Desuden foreslår kommissionen tre nye skatter: en kilometerbaseret afgift på tung transport, en ny vejafgift på personbiler på 1000 kr. om året samt en passagerafgift ved flytransport på 100 kr. Men selv med den mest ambitiøse model vil der stadig mangle 6 mia. kr. i tabte afgifter i 2030.
“Vores råd er nok, at det ikke er realistisk og heller ikke fornuftigt at hente de sidste penge på bilområdet. Der vil vi måske foreslå politikerne, at de finder de penge et andet sted på det, man i fagsprog kalder en bredere skattebase. For hvis man skal ind og beskatte bilerne yderligere, får man nogle af de forvridningstab, vi gerne vil undgå,” siger Anders Eldrup til Børsen.
En bredere skattebase vil typisk være indkomstskatter eller moms. Men hverken regeringen eller dens støttepartier taler om at hæve skatter uden for bilområdet for at lukke milliardhullet i 2030.
Skatteminister Morten Bødskov (S) anerkender, at der er en regning, der skal betales.
“Samtidig kan man ikke bare bruge løs af råderummet,” siger Morten Bødskov og tilføjer, at “det er for tidligt at tage stilling til finansieringen på nuværende tidspunkt.”
Regeringen vil heller ikke endnu lægge sig fast på et mål for, hvor mange grønne biler vi skal have i 2030. I valgkampen hed Socialdemokratiets mål 500.000 stk., men støttepartierne De Radikale og SF peger begge på 1 mio.
mia. kr. står staten til at tabe på, at der kommer 400.000 grønne biler i 2030
“Som udgangspunkt hælder vi mest til den model, hvor vi kan få 1 mio. elbiler, men det er klart, at det, som er den væsentlige forskel på Eldrup-kommissionen og vores politiske holdning, er, at vi er klar til at spæde til med det, vi kalder et grønt råderum,” siger klimaordfører Ruben Kidde (R).
SF mener dog ikke umiddelbart, at der skal tages penge fra råderummet.
“Vores udgangspunkt er, at pengene skal findes med bil- eller trængselsrelaterede indtægtskilder,” siger klimaordfører Signe Munk, som også vil sætte et stop for nysalg af benzin- og dieselbiler senest i 2028.
Det forslag mener Eldrup-kommissionen dog er i strid med EU-retten, hvilket man ifølge SF så må arbejde for at få ændret.
Selv foretrækker Anders Eldrup model 3, der giver 750.000 elbiler i 2030. Men kommissionen påpeger også, at den danske bilpark står til at vokse til ca. 3,4 mio. biler mod 2,6 mio. i dag, hvorfor antallet af fossilt drevne biler i det scenarie vil være ca. som i dag, og udledningen af CO2 derfor kun skønnes at falde med 900.000 ton i 2030.
“I virkeligheden kan man sige: Vi burde nok være startet for 10-15 år siden; så havde det være nemmere,” sagde Anders Eldrup.
