Der er efterhånden ingen tvivl om, at coronakrisen bliver dyb i 2020 for de brancher, der er enten tvangslukket eller kører på ekstremt nedsat blus. Det dokumenterer DI's tal for omsætningsnedgangen i en række brancher.
Men selv på den anden side af en nedlukning venter der store udfordringer for erhvervslivet. Det kan gøre krisen langvarig og dermed også lægge pres på de hjælpepakker, der skal afbøde de allerværste økonomiske krisekonsekvenser.
Både i Danmark og internationalt advarer sundhedsmyndigheder om, at social distance kan være en realitet i et eller måske flere år for at holde spredningen af covid-19 nede på et niveau, så sundhedsvæsenerne kan følge med. Kåre Mølbak, faglig direktør ved Statens Serum Institut, har endda kaldt social distance for et “supervåben” i kampen mod corona.
“Selv hvis restauranter kan åbne 10. maj, kan det være med restriktioner
Men hvad betyder den sociale distance for erhvervslivet? Flybranchen er et af de områder, der står til at blive hårdest ramt på grund af nedlukning. Men når flyene igen letter i lufthavnene er det f.eks. ikke utænkeligt, at midtersæderne skal holdes fri, så passagerne ikke er stuvet for tæt sammen. Det vil i så fald betyde, at hvert tredje sæde i et fly skal være tomt. Dermed skal to passagerer måske betale omkostninger for tre passagerer – det vil betyde, at flybilletterne potentielt kan stige med 50 pct., og det vil også føre til, at færre ønsker at rejse.
Restaurationsbranchen er også hårdt ramt af nedlukning. Selv hvis restauranter kan åbne 10. maj, kan det være med restriktioner. Betyder det, at en restaurant kun kan fyldes op med 25 pct. eller 50 pct. af de gæster, der normalt vil være, for at holde social distance? Det vil i så fald sætte sig massivt i omsætningen efter en genåbning med restriktioner.
Det udfordrer de vedtagne hjælpepakker. Skal staten i så fald kompensere for tabt omsætning på grund af lavere belægning i så lang tid, eller er det et nyt vilkår, som staten ikke dækker tabet af? Den diskussion vil dukke op i den kommende tid, når det viser sig, at en genåbning ikke er lig med en tilbagevenden til det samfund, vi kendte før coronakrisen.
