Forud for regeringens præsentation af udspillet til ny pensionsordning trænger mindst tre konklusioner sig på: For det første at mulighederne for en aftale må anses for gode.
Der vil komme et intenst forløb og svært forenelige krav ikke mindst om finansieringselementer og ordningens volumen, men det samlede indtryk er, at mange partier har indset, at “Arne”-bølgen næppe lader sig stoppe, og at statsministerens latente valgtrussel kan gøre ondt og fremme partiernes fleksibilitet.
For det andet kan man notere sig en vis bevægelse i tonefald og argumenter.
Fra at udtrykke offentlig modstand har DF bevæget sig frem til nu, hvor partiet virker mere forhandlingsivrig. Og De Radikale, der mandag holdt pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde, er helt åbenlyst bekymrede for at stå tilbage som de korslagte armes parti.
Derfor har Morten Østergaard som en af de første talt for en pensionsalder på 70 år, og mandag var signalet igen og igen, at De Radikale kerer sig om mennesker, der kun kan slæbe sig på arbejde i kraft af et glas gigtpiller. R er allerede nu åben for at justere seniorpensionen, hvad angår nedslidningsgrad og de mulige ekstra seks år på pension. Og direkte adspurgt vil R ikke kategorisk afvise at forhandle om den kommende “Arne”-model.
Det afgørende er, at trækker man raske mennesker ud af arbejdsmarkedet, skal der tilføres arbejdsudbud andre steder fra, lød det fra Morten Østergaard.
Med signalerne forsøger De Radikale at spille sig på banen forud for efterårets skelsættende forhandlinger på pensionsområdet.
Men det er samtidig værd at notere sig følgende: Selv om støttepartiet har gjort markante ryk i den grønne omstilling til sit altafgørende succeskriterium dette efterår, kommer bemærkningerne om bundlinjen for arbejdsudbud til at presse R selv.
Nok understreger Morten Østergaard, at det – uanset R's medvirken til pension eller ej – er selve fundamentet i aftalen om regeringens økonomiske politik, at der skal være en neutral eller positiv bundlinje.
Men reelt har R-lederen ikke svaret på det relevante spørgsmål: Hvad gør partiet, hvis den samlede effekt af årets aftaler alligevel ender i minus som sidste år? Æder Østergaard den endnu engang?
