Det kræver to hænder at tælle den ubrudte række af opjusteringer fra Pandora, men investorerne ignorerer den høje vækst og sender den højtflyvende smykkeaktie til tælling. Det er udlandet, der sælger stort ud.
Pandora opjusterer både overskudsgrad og omsætning, men straffes ud på eftermiddagen over 7,5 pct.
Det svarer til et farvel til 5 mia. kr. og svarer til den samlede markedsværdi for Pandora i selskabets dybeste tillidskrise i 2011.
Pandora er tordnet i vejret de seneste måneder - blandt andet båret af en evigt faldende sølvpris - og satte i går ny personligt bedste i kurs 508.
Udlandet smider aktien
Men dagens kvartalsregnskab kunne mod sædvanen ikke levere en god overraskelse på bundlinjen - resultatet var endda et par millioner under det ventede - og så generer uventede ekstraomkostninger analytikerne.
Sammenholdt med himmelfarten for aktien med en fordobling på et år kan det forklare den manglende appetit på en ny aktiestigning, men det store fald lugter af gevinsthjemtagning.
Det er udlandet, der vælger at trykke på salgsknappen. Gruppen af udenlandske banker har et samlet nettosalg af 265.000 Pandora-aktier. Næststørste sælger er den svenske investeringsbank Carnegie med 78.000 smykkeaktier og Danske Bank med 20.000 aktier i nettosalg.
De øvrige børsmæglere ligger med større opkøb end salg over dagen med Nordea og de erfarne privatinvestorer på Nordnets platform med største indkøb på henholdsvis 70.000 og 60.000 aktier.
Det lykkedes ikke den afgående topchef, Allan Leighton, at tale aktien op under formiddagens telekonference, og siden er det gået endnu værre.
En mulighed er, at nogle investorer sender en hilsen til Leighton, som de færreste har ønsket forlade chefposten trods britens forsikring om, at Anders Colding Friis er den rette afløser, og at han vil sikre kontinuiteten fra bestyrelsen.
Saxo frygter nedtur
Ud af de 15 analytikere, der officielt følger Pandora, har ingen af dem salgsanbefalinger, og 11 har købsanbefalinger.
Men Saxo Banks chefstrateg, Peter Garnry, har de negative briller på. Han tror ikke på, at Pandora på den lange bane kan genopfinde sig selv med nye produkter i samme hastighed år efter år.
"På det tidspunkt vil virksomheden misse en trend, og det vil gå hårdt ud over salget. Denne risiko kombineret med vigende salg kan pludseligt ramme aktien. Ved at vurdere denne risiko op mod fremtidigt salg og ekspansion får vi et negativt syn på aktien," skriver Peter Garnry.
Når halvdelen af omsætningen kommer fra nylanceringer, opstår der ifølge strategen et stort pres på nyudvikling, som er normalt i tøjindustrien, men ikke i smykkebranchen.
"Forbrugerne forventer, at tøjdesign konstant skifter, men det gælder slet ikke i samme grad for smykkebranchen," lyder det fra Peter Garnry.