ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pandora bliver ved med at opjustere

Sjældent har en opjustering været så ventet og omtalt som Pandoras beslutning om at hæve forventningerne efter tredje kvartal.

Pandora hæver troen på årets omsætning til nu at nå mindst 11,5 mia. kr. - en opjustering på 500 mio. kr.
Virksomheder
Pandora intensiverer offensiv med ny butikker
Samtidig hæves indtjeningsevnen til at overstige en overskudsgrad på 35 pct. i stedet for at ligge i det leje.

Det er sjette opjustering i træk fra Pandora – enten på selve regnskabsdagen eller lige før – der ikke har fastholdt sine forventninger siden første kvartal 2013.

Ved halvårsregnskabet nøjedes Pandora med at hæve troen på omsætningen, og derfor ventede analytikere over en bred kam, at det med tredje kvartal var lønsomhedens tur til at få et nyt nøk i vejret.

Penge
Kursstraf til Pandora trods opjustering nummer seks
Stolt topchef med rekorder


Det kommer efter et nyt stærkt kvartal, hvor de lave guld og sølvpriser skæpper godt i kassen hos smykkeproducenten fra Glostrup.

Den afgående topchef, Allan Leighton, glæder sig over et nyt godt sæt tal, krydret med den højeste omsætning og driftsindtjening før udvalgte poster i selskabets historie.

"Alle regionerne klarede sig fortsat godt, drevet af udvidelsen af vores butiksnetværk, bedre eksekvering i butikkerne og fortsat attraktive produkter. Endvidere er resultatet af vores fokus på ringe særligt opmuntrende, og vi oplevede næsten en fordobling af salget i denne kategori i tredje kvartal," lyder det fra Allan Leighton.

En bedre og bedre forretning


Overskudsgraden er steget fra 35,9 pct. fra 33,8 pct. for et år siden. Bundlinjen lyder på 725 mio. kr. ud af en omsætning på knap 2,9 mia. kr. -  en stigning i salget på 26,2 pct.

Gennemsnittet af analytikerne havde forventet et lidt mindre salg, men lidt bedre nettoresultat.

Pandora skærer 50 mio. kr. af sine planlagte anlægsinvesteringer med henvisning til timing af den planlagte nye fabrik i Thailand næste år. Det reducerer investeringssummen til 500 mio. kr.

Læs eller genlæs Børsen fortælling omeventyret i Pandorafra magasinet Top1000.

Virksomheder
Kapitel 1 om Pandora: Sandheden der gjorde ondt
Virksomheder
Pandora sigter mod at blive smykkernes H&M



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis