Pandora har rundet 60 mia. kr. i markedsværdi efter to års uforstyrret aktieoptur. Men opfylder smykkeselskabet sit fulde potentiale, kan kursen været sat mod H&M's 400 mia. kr.
Pandora har rystet dårligdomme i form af fejlslået strategi og kursderoute af sig og har sat ny kursrekord.
Analytikerne anbefaler i kor at købe Pandora-aktier trods en kurs på 125 pct. over børsnoteringen i sommeren 2010. Både danske og udenlandske investorer har købt store portioner, fordi smykkeproducenten har fundet ind til sin kerneforretning med tilgængelige smykker til den store middelklasse.
"Der er lidt H&M over den med et billigt stærkt voksende koncept. Optimisterne tror på en smykkernes H&M, og får de ret, er der lang vej endnu, inden gevinsterne i aktien er slut," siger Peter Holt, porteføljeforvalter i Carnegie Asset Management.
Høje vækstrater realistisk
Omsætningen i Pandoras smykker er i dag så massiv, at selskabet tømmer sine lagre næsten fem gange om året – et drømmescenarie for de fleste virksomheder.
Efter at have bevæget sig væk fra sine kernekunder samt ikke haft hånd i hanke med sine forhandleres smykkesalg har Pandora fundet opskriften på succes med en omsætning i kurs mod 11 mia. kr. i år.
"Pandoras omsætning er peanuts i forhold til markedets værdi. Spiller Pandora sine kort rigtigt, kan selskabet snildt vokse 8-9 pct. om året og fortsat lave gode marginer," vurderer Peter Holt.
Stolt topchef
Afgående topchef Allan Leighton bliver fra flere sider rost for sin evne til at få Pandora på ret køl, og Peter Holt kalder ham en hård hund, der har strømlinet og genopbygget forretningen samt genvundet tilliden, så Pandora i dag fremstår som en god virksomhed.
Det vækker glæde på hovedkontoret i Glostrup at blive sat i bås med hurtigt omsættelige giganter som H&M, der storsælger fra første hylde.
På grund af smykkernes tilgængelighed og distribution kommer en stor del af Pandoras forretning i dag fra butikskæder som Zara, H&M eller boghandlere.
"Vi er i massemarkedet og fokuserer på, hvem vores kunder er - ikke konkurrenterne. Vi skal være stolte over den slags sammenligninger som H&M," lyder det fra Allan Leighton.
Læs gennem seks kapitler Børsens fortælling om Pandoras fald og genrejsning:
Kapitel 1 om Pandora: Sandheden der gjorde ondt
Kapitel 2 om Pandora: De tunge drenge rykker ind
Kapitel 3 om Pandora: Milliardregn over børsfest
Kapitel 4 om Pandora: Chokket der bed sig fast
Kapitel 5 om Pandora: Et comeback af dimensioner
Kapitel 6 om Pandora: Den skaldede redningsmand