Grænserne åbner, sommeren er over os – og det er igen blevet muligt at smide kufferten på et fly og rejse på ferie i udlandet. Men betyder det, at danske og udenlandske turisters ferieforbrug igen vil ligne noget, vi kender? Det korte svar er nej.
En ny analyse fra tænketanken Kraka, som har spurgt mere end 2000 danskere, hvor meget de vil bruge på ferie i juli, august og september, viser nemlig, at meget er vendt på hovedet denne sommer.
pct. vil danskerne øge ferieforbruget med i Danmark i tredje kvartal
Mens det vil regne med danske penge over dansk turisme, fordi mange holder ferie under hjemlige himmelstrøg, er fraværet af udenlandske turister en syngende lussing til turisterhvervet.
“Danskerne vil helt klart øge deres ferieforbrug i Danmark. Men det kan langt fra opveje det tab, turistbranchen bærer alt i alt,” siger seniorøkonom i Kraka, Cecilie Dohlmann Weatherall.
Turismen står til at indkassere et tab på mere end 15 mia. kr., når man alene kigger på tredje kvartal i år. Selvom danskerne lægger 41 pct. flere penge i Danmark, end de plejer, er det altså en ringe trøst.
I stedet for at bruge mere end 22 mia. kr. vil udenlandske turister nemlig blot lægge små 4,4 mia. kr. herhjemme.
“Mange virksomheder vil lige akkurat holde skindet på næsen
Sune K. Jensen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Industri
Det regnestykke er under forudsætning af, at udlændinge, som har mulighed for at komme hertil, vil begrænse deres rejseaktivitet lige så meget som danskerne.
“Danskerne kan ikke redde turisterhvervet, fordi de udenlandske turister fylder så meget,” siger chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Industri Sune K. Jensen og fortsætter:
“Mange virksomheder vil lige akkurat holde skindet på næsen – og de vil gå ind i vintersæsonen med langt mindre på bogen, end de plejer.”
Sune K. Jensen fremhæver samtidig, at det årlige tab bliver større end 15 mia. kr., da branchen også vil mangle store indtægter fra april til juni.
I et normalt ferieår kan turisterhvervet trække en omsætning på 28,2 mia. kr. hjem fra juli til september. Men i år må industrien dog affinde sig med 12,6 mia. kr. i kasseapparatet i samme periode, hvis Kraka får ret. Det svarer til mere end en halvering.
Selvom danskerne bruger flere penge i Danmark i år, peger analysen dog også på, at deres samlede feriebudget vil skrumpe med 7,7 mia. kr. Det skyldes, at danskerne reducerer deres forbrug i udlandet med hele 74 pct., mens de kun lægger 41 pct. flere penge herhjemme.
“En del af de overskydende penge kan enten blive brugt på opsparing eller andet forbrug i Danmark, som altså potentielt også vil komme dansk erhvervsliv til gode,” siger Cecilie Dohlmann Weatherall.
Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Kraka. Et repræsentativt udsnit på 2020 personer har deltaget. Kraka har derudover benyttet sig af data fra Danmarks Statistik, herundernationalregnskabets forsyningsbalance. Det antages, at udlændinge, som har mulighed for at rejse til Danmark, vil begrænse deres rejseaktivitet i samme omfang som danskerne.Forretningsrejsende er ikke medtaget i analysen.
Kilde: Kraka
Krakas analyse er baseret på besvarelser fra efter 18. juni, som er den dato, regeringen meddeler, at der er nye rejsevejledninger på vej, som vil åbne op for størstedelen af Europa.
Mange har ventet i spænding på, hvad det ville betyde, at grænserne delvist åbnede. Ville folk valfarte til Sydeuropa og bruge alle pengene der? Især én ting har overrasket Kraka.
“Jeg havde troet, at når grænserne åbnede, ville det øge danskernes forbrug i udlandet. Men det øger både danskernes forbrug i Danmark og i udlandet,” siger Cecilie Dohlmann Weatherall.
Forklaringen på det skal nok findes i, at grænseåbningen er et signal om mere normale tider og mere kontrol med epidemien – og det får måske pengene til at sidde lidt løsere herhjemme også.
Men, siger Kraka: At spørge om forventninger til forbrug og ferie i øjeblikket er en yderst delikat øvelse. Pandemien udvikler sig hver dag. Det samme gør forventningerne.
