ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det samlede feriebudget ser ud til at skrumpe med mere end 5 mia kr: “Ens måde at holde ferie på og bruge penge i Danmark er naturligvis en helt anden”

Danskerne vil i år bruge langt flere penge på at holde ferie i Danmark, end de plejer, viser tal fra Kraka. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danskerne vil i år bruge langt flere penge på at holde ferie i Danmark, end de plejer, viser tal fra Kraka. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sommerferie i Danmark eller sommerferie i udlandet. Normalt hælder rigtig mange danskere til det sidste. Men i år er det anderledes. Coronakrisen holder folk hjemme.

Derfor kaster danskerne også langt flere penge efter at holde ferie i Danmark end i udlandet. Tal fra tænketanken Kraka viser, at danskernes ferieforbrug vil vokse med 41 pct. i Danmark, men falde med 74 pct. i udlandet.

Der kan sidde mange, som har været lidt indebrændte, fordi de ikke har kunnet komme rigtig på ferie

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea

“Ens måde at holde ferie på og bruge penge i Danmark er naturligvis en helt anden, end hvis du var i et fremmed land,” siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Sidste år brugte danskerne 5,7 mia. kr. på ferien i Danmark fra juli til september. I år ventes det tal at stige til 8,1 mia. kr. ifølge Kraka, som har fået Epinion til spørge mere end 2000 danskere ind til feriebudgettet.

Men når du ikke går på restaurant hver aften og drikker drinks på stranden i Grækenland, hvad bruger du så penge på som feriegæst i eget land? Listen er lang: spil, legetøj, cykler, skateboard, trampoliner, biograf og meget mere.

“Ting, der gør det lidt sjovere at holde ferie i Danmark,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Men når danskerne holder ferie i Danmark, bruger de dog ikke lige så mange penge på ferien, som de plejer. Det samlede feriebudget ser faktisk ud til at skrumpe med mere end 5 mia. kr.

3,5​

mia. kr. vil danskerne bruge på ferie i udlandet i tredje kvartal

“Er du turist og kommer til Danmark, bor du på hotel, spiser ude og køber alle mulige souvenirs, som danskerne ikke gider at have, fordi vi ikke har brug for en lille garder eller et nyt dannebrogsflag. De shopper igennem på en anden måde og går i dyre butikker,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun forklarer, at en stor del af danskernes penge til ferien i år også går til sommerhus, kroophold eller vandrehjem. Men mange gemmer måske også lidt til efteråret, hvor de indefrosne feriepenge udbetales.

“Der kan sidde mange, som har været lidt indebrændte, fordi de ikke har kunnet komme rigtig på ferie,” siger Ann Lehmann Erichsen, der spår, at mange vil tage revanche.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis