Dansk topforsker er forbløffet over, at vacciner fra Pfizer og Astrazeneca ikke er mere forsinkede: “Det her er en kæmpe logistisk opgave, hvor det kan gå galt rigtig mange steder”

Danskerne er dødtrætte af nedlukninger, sociale restriktioner og alt, hvad der har med covid-19 at gøre, og danskerne og politikerne vil have så mange vacciner så hurtigt som muligt. Håbet, om at vacciner kan gøre en hurtig ende på pandemien, er dog dæmpet de seneste uger, i takt med at både Pfizer og Astrazeneca har meddelt, at de ikke kan levere så mange vacciner som lovet. Det har skabt frustrationer i den danske regering og i EU-Kommissionen.

Ifølge Ali Salanti, vaccineforsker og professor på Københavns Universitet og medstifter af firmaet Adaptvac, der udvikler en coronavaccine sammen med Bavarian Nordic, er det ikke så underligt, at Pfizer-Biontech og Astrazeneca ikke kan overholde tidsplanerne for, hvor mange vacciner der kommer ud til de enkelte lande.

“

Det her er en kæmpe logistisk opgave, hvor det kan gå galt rigtig mange steder

Ali Salanti, vaccineforsker og professor, Københavns Universitet

“Jeg er faktisk forbløffet over, at det ikke er mere forsinket. Jeg kan godt forstå, når man sidder for enden af skrivebordet, at man bliver irriteret over forsinkelserne, men når man selv har siddet med en produktion, så kan man godt se, at det her er en kæmpe logistisk opgave, hvor det kan gå galt rigtig mange steder,” siger Ali Salanti.

I vaccineproduktionen fra Pfizer-Biontech indgår den helt nye og banebrydende mrna-teknologi, lyseblåt blod fra hesteskokrabber, hvor blodet bruges til en såkaldt LAL-test, hvor testen undersøger, om vaccinen er inficeret med bakterier, såsom E. coli eller salmonella, og så indgår det ekstremt dyre enzym vaccinia capping enzyme (VCE), hvor lige over ti pund af det enzym ifølge Bloomberg koster 1,4 mia. dollar.

At prisen er så ekstrem høj skyldes, at ti pund VCE kan bruges til at fremstille 100 mio. doser mrna-vaccine.

“Prisen lyder ikke urealistisk høj, for enzymet er et helt medicinalprodukt i sig selv, der er meget vigtigt i produktionen af vacciner, hvor man bruger enzymet til at lukke enden på rna’et, så det ikke bliver nedbrudt i kroppen, og enzymet er en af de patentrettigheder, der er knyttet til produktionen af mrna-vacciner,” siger Ali Salanti, der peger på, at produktionen af vacciner er et gigantisk maskineri.

“Det er ikke kun ingredienser, det er også processer. Man skal for eksempel bruge et bestemt filter til at sørge for, at produktet er sterilt. Man skal bruge bestemte centrifuger, rør og beholdere. Man skal bruge vækstmedier til at opdyrke celler og komponenter til de vækstmedier,” siger Ali Salanti og fortsætter:

“Der er nok i omegnen af 500 steder i hele produktionen, hvor man er afhængig af et instrument eller et filter eller et reagens, hvor der altså kan opstå problemer. Dertil kommer, at kvalitetskravene er så høje, at man ikke må ændre på noget i processen. Man kan ikke bare sige, at det sikkert er fint at bruge en anden beholder til produktet. Man skal bruge den samme type beholder.”

Frustrationerne over, at der ikke kommer flere vacciner hurtigere til Danmark har ført til kritik af salget af SSI's vaccineproduktion, hvor produktionen i 2016 blev solgt til AJ Vaccines A/S. Baggrunden for salget var store underskud og fejlslagne investeringer.

Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg afviser, at det ville have hjulpet Danmark i forhold til at få en vaccine tidligere, at vi havde beholdt en statslig vaccineproduktion herhjemme.

“Det havde ikke hjulpet os på nogen som helst måde, for der var ikke noget i de vacciner, som SSI producerede, der ville gøre, vi kunne producere en coronavaccine, for det var slet ikke noget, man havde erfaring med, og det vil tage mindst seks måneder at etablere en produktion, og til den tid har vi rigeligt med vacciner,” siger Jakob Kjellberg og fortsætter: “Vacciner er ikke noget, man laver hjemme i baghaven.”