Krigen mellem EU og Astrazeneca nåede nye højder onsdag, efter at selskabets direktør Pascal Soriot gav et opsigtsvækkende interview til den italienske avis La Repubblica.
Direktøren sagde, at Astrazeneca ikke er kontraktligt forpligtet til at levere et bestemt antal vaccinedoser, men kun har lovet at “gøre sit bedste”. Han pegede også på, at EU underskrev kontrakten tre måneder efter Storbritannien. Og direkte adspurgt om reaktionen fra EU og en række medlemslande sagde han, at de europæiske ledere er “under pres” og “følelsesladede”.
EU-lande har købt op til 400 mio. vaccinedoser fra Astrazeneca
Onsdag eftermiddag kom reaktionen fra EU’s sundhedskommissær Stella Kyriakides.
“Lad mig sige det krystalklart: De 27 medlemslande er enige om, at Astrazeneca skal indfri forpligtelserne i vores aftale.”
Kommissæren sagde, at selskabet har både “moralske, samfundsmæssige og kontraktlige forpligtelser”, og at det “hverken er korrekt eller acceptabelt”, når Pascal Soriot siger, at det kun er aftalt at gøre sit bedste.
“Vi har underskrevet en aftale om et produkt, som ikke eksisterede. Det gjorde vi netop for at sikre, at virksomheden bygger kapacitet. Vi stillede investeringer til rådighed på forhånd. Hvis selskabet ikke kan sikre kapacitet, strider det både mod aftalens bogstav og ånd.”
“Vi afviser først-til-mølle-logikken. Den virker måske hos den lokale slagter, men ikke i kontrakter
Stella Kyriakides, sundhedskommissær
Blandt andet vækker det vrede i EU, at Astrazeneca ikke har varslet forsinkelser i Storbritannien. Kyriakides sagde, at selskabets forklaring om separat produktion ikke holder, og hun afviste argumentet om, at EU skrev under efter briterne.
“Vi afviser først-til-mølle-logikken. Den virker måske hos den lokale slagter, men ikke i kontrakter. I vores kontrakt står der ikke, at et land har prioritet frem for andre.”
Hvis Astrazeneca har ført vacciner ud af EU, vil det komme frem, advarede hun.
“Ingen virksomhed bør tro, at vi ikke har redskaberne til at forstå, hvad der foregår.”
Også en centralt placeret embedsmand svarede på en briefing for EU-journalister skarpt igen. Her lød det blandt andet, at selvom der måske er formuleringer i kontrakten om “best effort” – altså bedste formåen – så har EU også investeret 336 mio. euro eller ca. 2,5 mia. kr. i fire produktionssteder, og derfor køber man ikke forklaringen om, at en enkelt fabrik giver mindre udbytte end ventet.
“Vi har finansieret selskaberne for at de kan producere med risiko,” lød det.
Ikke alle støttekronerne er dog udbetalt endnu. Og ifølge Kommissionen er det for tidligt at tale om juridiske skridt.
“Vi er ikke interesseret i en konflikt. Vi ønsker at få leveret vaccinerne.”
Hvis der ikke kan leveres fra fabrikker i EU, så må der leveres fra de britiske, som også er nævnt i kontrakten, lød det på briefingen. En melding der omgående skabte overskrifter i britiske medier.
Ifølge EU-embedsmanden er der ikke blot varslet en halvering af leverancerne, som flere medier har rapporteret, der er tale om en reduktion fra et trecifret antal mio. doser til ca. en fjerdedel i første kvartal. Og Kommissionen kritiserer desuden, at selskabet kun har informeret om forventningerne to måneder frem.
“Efter marts er der mørke. Vi får heller ikke at vide, hvad de reelle problemer er. Vi hører om en enkelt fabrik, men der er jo andre fabrikker. Det største problem er, at der ikke er klarhed om vejen frem. Hvad vil de gøre for at løse problemerne?”
Kommissionens meldinger kom efter en dag med en sværm af rygter om, hvorvidt Astrazeneca ville deltage i et planlagt møde med medlemslandene eller ej. Det blev dog til sidst bekræftet, at mødet ville finde sted onsdag aften.
