Det er en gammelkendt økonomisk sandhed, at handel på tværs af landegrænser sikrer øget velstand. For over 200 år siden viste den britiske økonom David Ricardo, at to lande begge kan have betydelige fordele af at handle sammen, selv hvis det ene land producerer mere effektivt end det andet. Ved at fokusere på at producere det, man er relativt bedst til, kan handel sikre, at begge lande stilles bedre.
Over de seneste 100 år har øget handel på tværs af landegrænser derfor også været helt centralt i at sikre øget velstand. Globaliseringen har dog ikke fulgt en lige linje. I nogle perioder er den globale handel steget kraftig – i andre perioder har globaliseringen været under pres. I årene frem til finanskrisen var globaliseringen på kraftig fremmarch. Østblokkens fald og den kinesiske deltagelse i WTO var med til at fremme global handel – og handlen steg med dobbelt tempo sammenholdt med global bnp.
Siden finanskrisen har globaliseringen været under pres. Krisen gjorde, at landene i højere grad lukkede sig om sig selv. Protektionisme er blevet et stort tema globalt. Tendensen startede, længe før Trump blev præsident, og handler om meget andet end USA’s handelskrig med Kina.
“handel på tværs af landgrænser sikrer øget velstand
Aktuelt står vi midt i coronakrisen, og meget tyder på, at krisen trækker yderligere i retningen af, at lande og regioner lukker sig om sig selv handelsmæssigt. Diskussionen om produktionen af værnemidler, som Mærsk topchef Søren Skou fremhæver, er en tydelig illustration på problemets omfang og dybde. Vælger de enkelte lande at hjemtage produktion for at sikre forsyningssikkerhed, er det eneste helt sikre resultat, at landene kommer til at bruge væsentligt flere ressourcer på at producere værnemidler. Ressourcer som naturligt må gå fra mere værdiskabende økonomisk aktivitet. Forsyningssikkerhed er afgørende, men det kan med fordel sikres af anden vej.
Desværre kan det være svært at synliggøre de negative økonomiske effekter af mindsket global handel – for handel handler i første række ikke om antallet af arbejdspladser, som er nemt at måle og forholde sig til politisk. Det handler om velstand – og vel at mærke velstand, som vi forbigår, hvis vi handler mindre med hinanden.
