ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Regeringen venter, at dansk økonomi kommer til at dykke med 5,3 pct. i år for så næste år at tage revanche med en fremgang på 4 pct. Coronakrisen rammer således hårdt, men effekterne tegner trods alt til at være af mere kortvarig karakter, end hvad vi så under finanskrisen.

En del af forklaringen på, at coronakrisen forventes at blive kortere end finanskrisen, er, at den nuværende krises udgangspunkt ikke er økonomisk ubalance, men en epidemi. Dertil kommer, at man politisk holder hånden under økonomien med store hjælpepakker. Hjælpepakkerne vurderes af Finansministeriet at holde hånden under 100.000 arbejdspladser i år.

Indtil videre har de økonomiske modsvar fokuseret på at bevare det bestående via forskellige kompensationsordninger. Men ordningerne udløber i udgangspunktet om halvanden måned. Onsdag får vi regeringens ekspertudvalgs vurdering af, hvordan hjælpepakkerne kan udfases. De økonomiske vismænd har anbefalet en hurtig udfasning – onsdag ved vi, hvad regeringens tætteste rådgivere med tidligere overvismand Torben M. Andersen i spidsen lægger op til.

I takt med at hjælpepakkerne udfases, vil der komme flere konkurser​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Vi skal desværre indstille os på, at der, i takt med at hjælpepakkerne udfases, vil komme flere konkurser, og at ledigheden vil kunne stige på ny. Det er markedsøkonomiens logik og styrke. Alternativet – i en længere periode at bevare økonomiske strukturer, som ikke er selvbærende – er dyrt og uhensigtsmæssigt.

Men for at sikre, at konsekvenserne ikke bliver for voldsomme, er det relevant at diskutere, hvornår og hvordan økonomien kan stimuleres via en klassisk finanspolitisk lempelse.

Det lægger regeringen også op til, men ikke i form af en big bang-løsning. Af redegørelsen fremgår det, at der snarere er udsigt til en genopretning i faser – så den økonomiske politik indrettes efter den faktiske økonomiske udvikling. Vi må ikke glemme, at den økonomiske usikkerhed er ekstrem. Regeringens prognose er bedste bud lige nu, men om en måned kan situationen se anderledes ud. Det skal den økonomiske politik indrettes efter.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis