Har du ikke læst alle 171 sider i regeringens nye status over Danmarks økonomi, Økonomisk Redegørelse, der er blevet sendt på gaden tirsdag? Så er der en genvej. Her er fire vigtige tal:
Så mange procent falder den danske økonomi sammen i år i kølvandet på coronapandemien, vurderer Finansministeriet. Det svarer til, at der bliver skåret rundt regnet 100 mia. kr. af samfundskagen. Og selvom væksten så forventes at stige med 4 pct. næste år, er vi altså ikke tilbage på 2019-niveau næste år.
Er det godt eller skidt? Det er skidt, fordi ledigheden stiger kraftigt, og danskerne samlet set bliver fattigere. Men det er godt, hvis man sammenligner med andre lande. For eksempel står Italien og Spanien til at skrumpe med over 9 pct., vurderer Eurostat, og også Storbritannien og Frankrig står til at falde over 8 pct. Tyskland og USA slipper ifølge Eurostat med et dyk på godt 6 pct.
Så mange danskere er lige nu på en form for lønkompensation. 205.000 personer på den almindelige lønkompensationsordning, og yderligere 54.000 selvstændige og freelancere på en lignende ordning, hvor folk er hjemsendt, og staten altså betaler hovedparten af lønnen. Så kan det godt være, at ledigheden “kun” er steget med 48.000 personer, siden coronaen for alvor strammede grebet om Danmark i marts. Men hjælpepakkerne udløber efter planen 8. juli. Og hvad sker der så med de 259.000 personer, når virksomhederne skal betale hele lønnen selv, og omsætningen stadig halter?
Så mange milliarder bliver der gravet ud af statskassen i år på grund af coronakrisen. Underskuddet på den offentlige saldo lander på blodrøde 7,2 pct. af bnp, vurderer Finansministeriet. Det sker dog efter en lang årrække med massive overskud, og der er ikke problemer med den danske ØMU-gæld, der ganske vist stiger fra 33 til 43 pct. af bnp, men som stadig ligger langt under EU's maks.-grænse på 60 pct.
Så mange procent dykker den danske eksport i år, vurderer Finansministeriet. Det svarer til en nedgang i salget til udlandet på omkring 115 mia. kr. Det er en ordentlig lussing, men dog ikke værre end under finanskrisen i 2009.
Hvordan hænger det så sammen med, at bnp på eksportmarkederne dykker langt mere nu end under finanskrisen? Jo, en stor del af bnp-faldet kommer denne gang fra servicesektoren, hvor restauranter, barer, frisører og så videre har været lukket ned verden over for at stoppe coronavirussens spredning. Det er sektorer, der har et lavt importindhold, så det ikke presser de danske eksportvirksomheder nær så meget. Men bundlinjen er selvfølgelig trist. En giftig nedgang i eksporten trækker et rødt spor af jobtab og konkurser med sig.
