“Det er næsten umuligt at skaffe ledig arbejdskraft, og i forhold til for bare seks måneder siden er det bare blevet endnu værre.”
Sådan lyder meldingen fra Mads Frandsen, direktør i byggefirmaet Holst & Lundgren, der kunne fylde langt flere sider i ordrebogen, hvis han havde hænderne til det.
“Lønnen til håndværkere stiger, og vi løber endnu stærkere for at nå det hele, og i sidste ende går det ud over kunderne, at vi ikke kan skaffe håndværkere,” siger Mads Frandsen.
“Det er næsten umuligt at skaffe ledig arbejdskraft
Mads Frandsen, direktør i byggefirmaet Holst & Lundgren
Dermed mærker byggedirektøren alt til den jobfest, der kører for fuld musik landet over lige nu.
Arbejdsmarkedet har fået så stærkt et comeback, at vi kun er et mulehår fra den jobrekord, der blev sat sidste år, før coronaen brød ud. Det viser tal fra jobindsats.dk, som DI har regnet videre på.
Fra februar til marts er beskæftigelsen steget med 50.000 personer. Med sæsonfilter og omregning til fuldtidsjob er stigningen på 8000 personer. Det svarer til en beskæftigelse på 2.296.000 fuldtidsjob – kun 6000 lavere end rekorden på 2.302.000 fra februar 2020. Og da tallene er fra marts, er rekorden formentlig slået i dag.
“Der er fuld fart på. Kompensationsordningerne har været med til at få os godt igennem krisen, og med genåbningen er vi meget tæt på rekordbeskæftigelse i Danmark. Vi har måske allerede nået det, og jeg vil tro, at vi kan se det i tallene om en måned,” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
tusind personer mere i job på fuld tid manglede derblot allerede i marts, for atbeskæftigelsen villehave sat ny historisk rekord
Butikkerne blev sluppet fri i marts, og liberale erhverv og restauranter er kommet med senere. Bagsiden af medaljen er, at lagrene med arbejdskraft snart er tømt, og der er flaskehalse i brancher som it, industri, byggeri og handel.
“Det vil være enormt ærgerligt, hvis væksten bremser op, nærmest lige efter at den er kommet i gang igen. Kampen om medarbejdere bliver benhård,” siger Lars Sandahl Sørensen, der efterlyser mere udenlandsk arbejdskraft og effektive reformer.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) glæder sig over, at arbejdsmarkedet er sluppet så flot igennem krisen, og tilskriver det en cocktail af hjælpepakker, finanspolitik og smittekontrol.
“Det er vigtigt, at virksomhederne kan få de medarbejdere, de har brug for. Men selvom vi er tæt på at bryde historiske rekorder, er vi der ikke helt endnu, og der er også sket forskydninger på arbejdsmarkedet, hvor der stadig er mange ledige i bestemte brancher. Vi skal have løftet deres kompetencer og have dem i job,” siger Peter Hummelgaard.
Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, hæver et advarselsflag:
“Økonomien retter sig meget hurtigt, og vi risikerer at komme i en situation, hvor nogle brancher får meget svært ved at få fat i arbejdskraft,” siger Michael Svarer.
Der er Mads Frandsen allerede. Han har haft mange dygtige håndværkere, der kom til København fra provinsen, fordi lønnen var højere. Men nu kan de få det samme i provinsen, og så starter lønspiralen.
Har du hævet lønnen for dine ansatte?
“Ja. Jeg har hævet lønningerne med gennemsnitligt 7 til 10 pct.,” siger Mads Frandsen, der har måttet sige nej tak til 75 henvendelser fra mulige kunder de seneste tre uger. Han frygter for fremtiden.
“Det bliver ikke sjovt, og jeg frygter, at mine ansatte smutter fra mig. Jeg kan sige nej til ordrer eller give håndværkerne højere løn og hæve prisen for kunderne. Det er kunderne, der kommer til at betale,” siger han.
