ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Højeste forbrugerprisstigning siden 2012: “I hele træskolængder betyder det, at en almindelig familie årligt skal finde 7500 kr. ekstra i budgettet"

ECB er skræmt ved tanken om, hvad der sker, når den skal afvikle den historisk lempelige politik, mener to erfarne økonomer. For det kan bringe Italien – og euroen – i dybe problemer

Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 08.50 -I maj 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,7 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden december 2012, hvor årsstigningen var 2,1 pct.

Stigningen i det samlede forbrugerprisindeks er især påvirket af prisstigninger på varer. I maj 2021 var årsstigningen på varer 2,4 pct., hvilket i høj grad skyldes prisstigninger på tobak samt benzin og diesel.

Arbejdsmarkedet viser tydelige tegn på fremgang, og vi er faktisk kommet i en situation, hvor mange brancher melder om betydelige udfordringer med mangel på arbejdskraft.

Mathias Dollerup Sproegel, Sydbank

“I hele træskolængder betyder det, at en almindelig familie årligt skal finde 7500 kr. ekstra i budgettet, når indkøbskurvene skal fyldes. Men heldigvis er danskernes købekraft ikke blevet udhulet. Lønningerne stiger nemlig stadig hurtigere end inflationen, da lønningerne stiger med omkring 2,5 procent om året,” siger Mathias Dollerup Sproegel, der er makroanalytiker i Sydbank.

Opinion
Bocian: Økonomien kommer rødglødende ud af krisen – og jeg kan ikke lade være med tænke om det ender helt galt

Den tiltagende inflation er ikke et isoleret til Danmark, men noget der sker globalt.

“Råvarepriserne er strøget til himmels, og de globale fragtpriser er blevet tredoblet under pandemien. Det mærker de danske virksomheder også herhjemme, og forbrugerne gør det i stigende grad. Og der er i de kommende måneder udsigt til, at forbrugerne vil mærke prisstigningerne endnu mere på egen krop i supermarkedet og byggemarkedet,” siger Mathias Dollerup Sproegel.

For danskerne er det vigtige om lønne stiger mere end inflationen, og om danskerne beholder eller mister købekraft.

“Arbejdsmarkedet viser tydelige tegn på fremgang, og vi er faktisk kommet i en situation, hvor mange brancher melder om betydelige udfordringer med mangel på arbejdskraft. Sammen med stigende inflation kan det i stigende grad give de danske lønmodtagere en øget forhandlingsstyrke, når der skal forhandles løn. Det kan betyde, at inflationen kommer til at stige endnu mere i de kommende år” siger Mathias Dollerup Sproegel.

En kraftig stigning i inflationen bør bestemt undgås da det svækker virksomhedernes konkurrenceevne og skaber ubalancer i dansk økonomi, der kan udløse et nyt tilbageslag

Tore Stramer, Dansk Erhverv

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv tror, at inflationen topper i maj og juni.

“Som udgangspunkt forventer vi at inflationen vil toppe i et niveau omkring 1,75 pct. i juni. Herefter er det vores forventning, at inflationen igen vil stabilisere sig i takt med, at de ekstraordinære prisstigninger i forbindelse med coronapandemien ebber ud. Vi forventer på den baggrund i en samlet forbrugerprisinflation på ca. 1,25 pct. i 2021,” siger Tore Stramer.

Tegn på overophedning

Der er dog også en risiko for inflationen forbliver høj eller stiger endnu mere.

Økonomi
Ingen tør tale om, hvad der sker, når ECB hæver renten: “Markedet bliver nervøst, bare det ser den mindste antydning af, at kursen ændres”

“Inflationsudsigterne må dog betegnes som stærkt usikre i øjeblikket. De globale råvarepriser er steget mærkbart i særligt starten af 2021 og den globale aktivitet er stærkt tiltagende. Herhjemme er den økonomiske aktivitet ligeledes sprunget kraftigt i vejret efter vinterens genåbning,” siger Tore Stramer og fortsætter:

“Virksomhederne efterspørger arbejdskraft i stor stil og antallet af ledige jobannoncer er nu besnærende tæt på rekordniveauet fra 2007 og 2008. Dertil er der tydelige tegn på at manglen på arbejdskraft er stærkt tiltagende i særligt byggeriet og i dele af industrien. Vi kan derfor ikke udelukke, at inflationspresset stiger mærkbart i dansk økonomi hen over de kommende måneder.”

En kraftig stigning i inflationen er et håndgribeligt tegn på, at dansk økonomi er ved at overophede, hvor der kommer for meget gang i kedlerne.

“Udviklingen i inflationen bør derfor også følges meget tæt, da det vil kunne give os det første håndgribelige tegn på om dansk økonomi er ved at overophede. En kraftig stigning i inflationen bør bestemt undgås da det svækker virksomhedernes konkurrenceevne og skaber ubalancer i dansk økonomi, der kan udløse et nyt tilbageslag,” siger Tore Stramer.

Dobbelt så høj oliepris

Louise Aggerstrøm Hansen, der privatøkonom i Danske Bank, peger på, at den altovervejende årsag til de højere prisstigninger er at finde i energipriserne.

"Olieprisen er dobbelt så høj i maj i år, som maj sidste år, så det er ikke en overraskelse, at det trækker op i forbrugerpriserne. Effekten af de ekstremt lave priser sidste forår vil dog aftage de kommende måneder," siger Louise Aggerstrøm Hansen.

En anden faktor der trækker inflationen op er tøjpriserne, der løftede inflationen mere end 0,1 pct.point sammenlignet med april.

"Det skyldes især at tøj til kvinder er blevet dyrere. Det har det dog med at svinge en del fra den ene måned til den anden, hvor især forskellig timing af udsalg fra år til år giver problemer," siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Også genåbningen kan ses i priserne.

"Restauranterne lader til at have hævet deres priser en smule, så det nu er 2,6 procent dyrere at gå på restaurant end for et år siden. Det er dog langt fra en fra en dramatisk stigning. Frisørpriserne ligger også 4,4 procent højere end sidste år, men det lader ikke til at der er blevet skruet yderligere op for priserne, end der var i den første måned af genåbningen," siger Louise Aggerstrøm Hansen.





Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis