Fire ud af ti topchefer spår fyringer efter hjælpepakker: “Det er et frygteligt år, vi går i møde”

Hos Nature Planet steg salget med raketfart i de første måneder af 2020. Op til coronakrisen var de knap 20 pct. foran budgettet, men fra den ene dag til den anden blev der lukket for alle salgskanaler, og det ellers så travle kontor i Middelfart stod pludselig helt stille.

“

Der er forholdsvis mange medarbejdere, som risikerer at få en fyreseddel i hånden

Søren Hove Ravn, lektor i økonomi, Københavns Universitet

Virksomheden fra byen ved Lillebælt sælger legetøj og souvenirs til forlystelsesparker, zoologiske haver og museer i Europa.

“Alle vores kunder lukkede ned i løbet af en uge, så vi blev ramt ret voldsomt. Vi eksekverede med det samme på hjælpepakkerne, og det har betydet, at vi har undgået at afskedige medarbejdere,” siger Søren Lund, adm. direktør i Nature Planet.

Men når hjælpen fra staten stopper, står Søren Lund og en række andre virksomhedsledere over for en ny virkelighed.

Ifølge en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut foretaget blandt 363 virksomheder med en omsætning på over 50 mio. kr. svarer 37 pct., at de skal afskedige ansatte, når hjælpepakkerne udløber.

40 pct. mener, at det er nødvendigt med hjælpepakkerne længere end til august, og knap 20 pct. mener endda, at de skal fortsætte ind i 2021.

“Vi vil selvfølgelig helst undgå at fyre medarbejdere, men hvis der ikke kommer gang i salget, når hjælpen stopper, så bliver vi nødt til at tilpasse omkostningerne til aktivitetsniveauet. Det er et frygteligt år, vi går i møde,” siger Søren Lund.

At så stor en del af virksomhederne står til at skulle fyre ansatte overrasker Søren Hove Ravn, lektor i økonomi på Københavns Universitet.

“Det er et højt tal, synes jeg. Det kan være en indikator for, at der er mange medarbejdere, som risikerer at få en fyreseddel i hånden,” siger han.

Selvom fire ud af ti virksomheder ønsker at forlænge hjælpen, er Søren Hove Ravn tilhænger af at afvikle hjælpepakkerne og tage bestik af situationen efter sommeren.

“Vi holder liv i nogle virksomheder, som måske ville være gået konkurs alligevel, så man kaster jo i virkeligheden gode penge efter dårlige virksomheder. Det er meget svært for nye at komme ind, for hvis dine konkurrenter får dækket alle deres udgifter, og du ikke gør, så er det svært at vinde markedsandele,” siger han.

At virksomhederne trækker sig fra lønkompensationsordningen har den seneste måned ført til store fyringsrunder i b.la. SAS og ISS, hvor henholdsvis 1593 og 300 stillinger er blevet sløjfet.

Udsigten til en fyringsbølge bør være et wakeupcall for regeringen, mener Troels Lund Poulsen, finansordfører (V).

“Det bekræfter mig i, hvor alvorlig situationen er. Potentielt ser vi ind i, at titusindvis af mennesker mister deres job i løbet af kort tid, og det understreger vigtigheden af, at vi er villige til at tage de nødvendig beslutninger for at hjælpe erhvervslivet,” siger han.

Regeringen læner sig opad anbefalingerne fra den økonomiske ekspertgruppe, fortæller Christian Rabjerg Madsen, finansordfører (S).

“Det er til skade for økonomien, hvis man forlænger den passive hjælp i al evighed. Det er meget dyrt, og det bremser for dynamikken i økonomien. Derfor er der behov for, at vi stopper hjælpepakkerne og går over til en mere aktiv genopretning, hvor vi understøtter væksten,” siger han og fremhæver den brede politiske aftale om sommerpakken, som skal sætte gang i væksthjulene de kommende måneder.

På kontoret i Middelfart har Søren Lund gennem krisen opstillet utallige scenarier for, hvordan resten af året vil arte sig for hans virksomhed.

“I hele coronaperioden har vi tabt ca. 70 pct. af omsætningen. Fra august og resten af året tror jeg på, at vi kommer til at nå halvdelen af den budgetterede omsætning.”