Venstre og Socialdemokratiets ønske om at øge ikkevestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet er enormt. Siden 2008 er beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrerkvinder steget med beskedne 2,3 procentpoint. Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige mænd, er det ikke gået meget bedre, for her er beskæftigelsesfrekvensen kun steget med 1,8 procentpoint på 12 år.
Ønsket om at få flere indvandrere i arbejde blev senest luftet af statsminister Mette Frederiksen (S), hvor hun i et interview med Børsen sagde, at regeringen vil øge arbejdsudbuddet med 10.450 personer. Politisk har Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, tilsluttet sig regeringens mål med en endnu mere ambitiøs plan om, at Danmark på ti år skal udjævne forskellen mellem ikkevestlige indvandrere i arbejde og danskere i arbejde.
“Det er en kæmpe udfordring, man politisk sætter sig, for det har historisk vist sig at være svært
Erik Bjørsted, cheføkonom
“Det er en kæmpe udfordring, man politisk sætter sig, for det har historisk vist sig at være vanskeligt. De seneste år er det gået lidt i den rigtige retning, men det skal ses, i lyset af at vi har haft lidt medvind fra konjunkturerne, og det har gjort, at flere grupper på kanten af arbejdsmarkedet har fået bedre fodfæste og er kommet i arbejde,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ser man på den faktiske udvikling for beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere, har Jakob Ellemann-Jensen og Mette Frederiksen givet sig selv en enorm udfordring.
Sæsonkorrigerede tal for beskæftigelsesfrekvensen for indvandrerkvinder og indvandrermænd fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration viser, at beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrerkvinder i august 2020 var på 50,2 pct. For 12 år siden var beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrerkvinder på 47,9 pct., og dermed er beskæftigelsesfrekvensen steget med 2,3 procentpoint siden 2008.
I samme periode er beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige mænd steget fra 55,2 pct. til 57 pct. i august 2020 svarende til en stigning på 1,8 procentpoint på 12 år.
procentpoint er beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrerkvinder steget på 12 år
“De her tal viser, at det efter finanskrisen tog utroligt lang tid af få beskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere op igen. Og så viser tallene også noget om den udfordring, vi står med, for selvom vi haft medvind på arbejdsmarkedet de seneste år, lige afbrudt af coronakrisen, så har det taget lang tid at få beskæftigelsesfrekvensen op på et niveau fra før finanskrisen,” siger Erik Bjørsted.
Politisk har man over flere omgange haft et erklæret mål om at øge indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet, og Folketinget har gennemført en lang række tiltag med blandt andet integrationsydelse, 225-timersregel og IGU-ordningen.
“Diagnosen er rigtig, for der er et enormt potentiale for at få flere indvandrere i arbejde, og det har der været længe, men spørgsmålet er så, om man bruger den rette medicin. Udfordringen er grundlæggende, at der skal mere end småjusteringer til, hvis det skal lykkes,” siger Rasmus Brygger, der er stifter af Videnscenter for Integration.
Han er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre.
“Hvis vi ser mod nabolandene, så er de langt foran i forhold til integration, og så er der nogle kommunale forskelle, hvor nogle kommuner er bedre til det her end andre, men det er svært at give et svar på, hvad der skal gøres, for det er en kombination af mange ting,” siger Rasmus Brygger og fortsætter:
“Helt grundlæggende handler det om, at vi skal have langt højere forventninger til, at de her mennesker godt kan arbejde, og så skal vi se gruppen som et potentiale og som mennesker, som det godt kan betale sig at investere i, men det kræver på kort sigt penge til uddannelse, men på langt sigt vil det give et afkast.”
