I knap et år har statsminister Mette Frederiksens politiske arbejde været domineret af en virus med udspring i en provinsby i Kina.
Den økonomiske politik har på lange stræk handlet om at strikke store hjælpepakker til erhvervslivet sammen og at forsøge med lønkompensationer at holde hånden under beskæftigelsen, der alligevel har taget et markant dyk.
Men nu er Mette Frederiksen for første gang klar til at kigge længere frem på den økonomiske spilleplade.
Statsministeren varsler på den anden side af corona et større reformarbejde, der varigt skal styrke dansk økonomi og øge beskæftigelsen.
“Hvordan kommer Danmark styrket igennem de næste ti år? Her får vi behov for en reformkurs igen
Mette Frederiksen, statsminister
“Når vi når frem til sommer, så er halvdelen af valgperioden gået, og så mener vi, at det er tid til at løfte blikket. Og forhåbentligt efter corona at kunne sige, at nu handler det ikke om den akutte eller langsigtede krisehåndtering,” siger Mette Frederiksen, der tager imod Børsen mandag formiddag på Marienborg:
“Nu handler det også om at kigge ind i, hvordan Danmark ser ud, når vi ser fem til ti år frem. Og hvordan tilrettelægger vi en økonomisk politik, der understøtter det, vi gerne vil som land. Hvordan kommer Danmark styrket igennem de næste ti år? Her får vi behov for en reformkurs igen,” fortsætter hun.
Ifølge statsministeren står Danmark med nogle nye udfordringer på den anden side af corona, der kræver et reformarbejde. Frederiksen nævner tre konkrete udfordringer i de kommende år:
For det første kræver den grønne omstilling og målet om en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 massive investeringer. For det andet forudser statsministeren, at den internationale konkurrence bliver skærpet efter corona, og at det stiller nye og højere krav til kompetencerne på det danske arbejdsmarked. Og for det tredje nævner statsministeren, at der skal tages nye skridt i digitaliseringen af det danske samfund.
“En af forudsætningen for, at vi kan levere på de områder og investere, det er, at vi øger beskæftigelsen og dermed gør samfundet rigere,” siger Frederiksen, men understreger samtidig:
“Jeg vil advare imod, at man falder tilbage i den gamle diskussion, at det kun handler om antal hoveder på arbejdsmarkedet. Det er en måde at tænke økonomi på, der er ude af trit med virkeligheden. Derfor bliver man nødt til at have lige så meget fokus på uddannelse og kompetence, som man har på, hvor mange der går på arbejde. Vi skal have en større, en bedre og en dygtigere arbejdsstyrke,” siger statsministeren.
På trods af den advarsel slår Mette Frederiksen for første gang fast, at regeringen forpligter sig til at øge den strukturelle beskæftigelse med mere end 10.000 personer.
Indtil videre er regeringens økonomiske politik ellers gået den stik modsatte vej. På grund af særligt en ny ret til tidlig pension for personer med lange arbejdsliv, går regeringens beskæftigelsesregnskab i minus. Nærmere bestemt med 10.450 personer.
personer er den strukturelle beskæftigelse faldet med indtil videre i denne regeringsperiode
Du siger en større, bedre og dygtigere arbejdsstyrke. Lad os begynde med større. Vil du lave reformer, der øger beskæftigelsen varigt med mindst 10.450, som regeringen lige nu er i minus?
“Mindst. Ja.”
Så mindst 10.450 i øget varig beskæftigelse er målet med det reformarbejde, du varsler i dag?
“Ja.”
Er vi enige om, at der her tales strukturelt og efter finansministeriets gængse regnemodeller?
“Ja, selvfølgelig.”
Mette Frederiksen gør med det samme klart, at det ikke er i dag, hun fremlægger de konkrete reformtiltag, der skal løfte opgaven. Men hun vil gerne pege på et par områder, der tidligere har været nævnt.
“Vi har på mange måder et sundt og stærkt arbejdsmarked. Men der er også nogle strukturelle udfordringer, som blandt andet Nina Smith og andre økonomer er blevet bedt om at kigge på,” siger Frederiksen.
Hun peger på, at mange kvinder med ikkevestlig baggrund er uden arbejde.
“Jeg synes, det er et underbelyst og alvorligt problem, at der er så mange kvinder med især ikkevestlig baggrund, der ikke har et arbejde. Både integrationsmæssigt, menneskeligt og samfundsøkonomisk. Dem vil vi have i arbejde,“ siger Frederiksen.
Hun peger ligeledes på en restgruppe af unge:
“Der er også udfordringer med omkring 50.000 unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller et arbejde. Et enormt problem, som vi risikerer, bliver større på grund af corona. Derfor skal restgruppen med ind i arbejdet,“ siger Frederiksen.
I efteråret nedsatte regeringen en kommission med professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith som formand, der skulle finde nye reformvej.
I den forbindelse identificerede Finansministeriet en række potentialer.
Hvis halvdelen af alle 25-årige uden en uddannelse løftes til en faglært uddannelse, kan det øge den strukturelle beskæftigelse med 11.000 personer, lød det. Derudover er nyuddannede i højere grad ledige. Hvis deres ledighed reduceres med en fjerdedel, svarer det til 5000 personer.
Samtidig ville det løfte beskæftigelsen med 10.000, hvis man mindsker forskellen på beskæftigelsesgraden mellem personer med indvandrerbaggrund og personer med dansk oprindelse med bare en tiendedel. En opkvalificering af arbejdsstyrken kan bidrage med 4000 personer.
Og så kan en nedbringelse af sygefraværet med én dag om året i kommuner og regioner og med en halv dag i staten og det private øge den strukturelle beskæftigelse med 5000 personer.
“Vi er ikke der, hvor vi kan sætte tal de forskellige områder, men der er lagt et spor med Nina Smith-kommissionen med andengenerationsreformer,” siger Frederiksen.
Kan klassiske reformer som en omlægning af SU eller en lavere dimittendsats komme på tale?
“Vi vil gerne invitere til et bredt politisk samarbejde med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og dansk erhvervsliv. Det har vi set værdien af i det forgange år. 15 trepartsaftaler er det blevet til. Jeg inviterer til at tænke med, men jeg kommer ikke til at sige nej og ja til forskellige områder, for så kommer vi ikke i gang," siger Frederiksen.
Statsministeren medgiver, at det bliver en svær opgave. I forståelsespapiret mellem de partier, der bragte Mette Frederiksen ind i Statsministeriet, hedder det nemlig, at regeringen skal øge beskæftigelsen, men samtidig skal man reducere uligheden. Flere har fremført, at det svarer til at løse cirklens kvadratur. Det har også splittet Frederiksensen støttepartier.
jehv
“Jeg kan godt lide umulige opgaver. Vi er i Danmark i gang med at løse en af dem lige nu – at håndtere pandemien. Arne var også umulig, lød det fra mange, men det lykkedes. Det her kan også lade sig gøre. Men det fordrer, at man tænker hele vejen rundt,” siger Frederiksen.
Hun fremfører et eksempel, som hun som tidligere beskæftigelsesminister løb ind i: At investeringer i uddannelse i Finansministeriets regnemodeller gav et negativt resultat på den strukturelle beskæftigelse.
personer røg ud af arbejdsudbuddet i forbindelse med Arne-reformen
“Nu spørger du: Er det på gængse regnemåder? Ja, det er det, men det er også vigtigt, at når du vil lave rigtig reformpolitik, skal du både turde regne på, hvad det betyder de kommende år, men også strukturelt på den lange bane. Hvis du lægger et for kortsigtet fokus på for eksempel uddannelse, så vil det slå negativt ud på dit arbejdsudbud. Lægger du et længere sigte, kommer der et positivt resultat ud,” siger Frederiksen.
Det nye fokus på reformer og at gøre Danmark rigere har ellers ifølge regeringens kritikere ikke stået højt på den socialdemokratiske regerings dagsorden siden valget.
Men ifølge Mette Frederiksen er det en misforståelse, at regeringen ikke går op i højere beskæftigelse.
“Der er blevet skabt en misforståelse af, at vi er imod reformer. Det er vi ikke. Det er en del af Socialdemokratiets i hvert fald moderne dna at lave reformer, der strukturelt styrker samfundet,” siger Frederiksen.
Men så er I gået den forkerte vej de første to år?
“Nej, det er jeg helt og aldeles uenig i. Vi gik meget klart til valg på begge dele. Vi gik til valg på, at vi ville øge beskæftigelsen – ikke mindst for indvandrere med ikkevestlig baggrund. Og vi gik til valg på at ville lave en værdig tilbagetrækning. Vi har tænkt os at levere begge dele. Selvfølgelig er det et mål for en socialdemokratisk regering, at flere mennesker kommer i arbejde. Det er det, hele den socialdemokratiske politiske tænkning handler om: At folk har et arbejde at stå op til.”
I har indtil nu svækket den strukturelle beskæftigelse med samlet 10.450 personer og reduceret velstanden med omkring 14 mia. kr. Er det ikke et problem, og forstår du ikke, at blandt andet erhvervslivet har kritiseret det?
“Det er en besynderlig kritik fra erhvervslivet. Og ikke mindst timingen, når man tænker på, hvad vi har gjort for at få dansk erhvervsliv igennem krisen. Jeg står fuldstændig på mål for den tidligere tilbagetrækning, og jeg kommer ikke til at vige en tomme fra, at de mennesker, der har arbejdet flest år, skal kunne trække sig værdigt tilbage,” siger Frederiksen og fortsætter:
“Jeg kunne forstå, hvis vi efter aftalen om tidlig tilbagetrækning lænede os tilbage og sagde: Nu hører I ikke mere til os på den økonomiske politik. Nu må det gå, som det gør. Men det er jo ikke, det vi gør: I dag siger jeg faktisk det modsatte.”
“Det er en besynderlig kritik fra erhvervslivet
Mette Frederiksen, statsminister
Mette Frederiksen går også i rette med den kritik, der har været af, at regeringen har forhøjet forskellige skatter og afgifter mere end 30 gange.
“Det er for unuanceret. Alt på skat og afgifter bliver blandet sammen. Der er kommet en højere afgift på plastikposer. Skal man nævne den og sige, den er et problem for dansk erhvervsliv. Vi har hævet priserne på cigaretter, men er det rigtigt, at den er en stor belastning for erhvervslivet? Vi har behov for at få nuanceret den debat,“ siger Frederiksen og fortsætter:
“Som en del af den grønne skattereform er der givet meget pæne skattelettelser direkte ud i Produktionsdanmark. Og i øvrigt har vi hævet forskningsfradraget.“
Hun giver heller ikke meget for det krav om et afgifts- og skattestop, som dele af erhvervslivet har ønsket sig på den anden side af corona.
“Det er simpelthen for dumt. Konsekvensen af det ser du før jul, hvor du ser Venstre – et hæderkronet stort borgerligt parti, der på grund af en mere rigid fortolkning end Anders Fogh ikke tager ansvaret for en af de allertungeste søjler i samfundet – politiet.“
“At sidde og sige, at vi i de næste ti år skal foretage den største omstilling af vores samfund på klimaområdet, og så er der ikke en eneste skat, der må stige, det er simpelthen for fladpandet. Men vores sigte er ikke, at belastningen af dansk erhvervsliv bare skal stige,“ fortsætter Frederiksen.
Selvom statsministeren giver interview for at annoncere en ny retning for regeringens økonomiske politik efter corona, vil hun også gerne forholde sig til den kritik, der har kørt i medierne den seneste uge.
I et interview på TV2 blev Mette Frederiksen spurgt, hvem der skulle betale regningen for de mange milliarder, der er blev brugt under coronakrisen.
Her lød svaret fra statsministeren:
“Det er en lidt gammeldags måde at se det på. Måske også en lidt traditionel borgerlig måde at se det på. Jeg mener, at vi i Danmark har muligheden for at investere os ud af den krise, vi står i nu.”
Det fik mange til at kritisere statsministeren for at være økonomisk uansvarlig. Venstre kørte for eksempel en kampagne under sloganet:
“Økonomisk ansvarlighed går aldrig af mode.”
Til den debat siger Frederiksen:
“Det er klart, at når du stifter gæld, så er der en gæld, du skal forholde dig til efterfølgende. Det er vigtigt at sige, at vurderingen er, at den gæld, vi har optaget, har vi kunnet optage, uden at det har givet os problemer, fordi vi grundlæggende har en sund økonomisk politik. "
Mener du, at gældsætningen ikke har nogen omkostninger, og at man på den anden side af krisen kan fortsætte med at øge gælden?
“Det, jeg anfægtede på TV2, var, at der på den anden side af krisen kommer en genopretningsplan, som vi så under finanskrisen. Så der skal skæres ned på dagpenge og på velfærden. Den måde at tænke på betragter jeg som gammeldags. Vores investeringsbehov efter covid-19 er kun taget til.”
Men vil højere gæld ikke blive et problem, hvis man fortsætter med store underskud på den anden side af krisen?
“Jo, det vil den være. I mine øjne er der ekstremt stor forskel på, om du optager gæld på grund af en akut sundhedsfare, og at du med din gæld er i stand til at holde hånden under samfundsøkonomien med midlertidige tiltag. Og på at du begynder at gældsætte samfundet for varigt at finansiere tidligere tilbagetrækning eller de løbende velfærdsudgifter,“ siger Frederiksen og fortsætter:
“Den her regerings strategi bliver ikke på noget tidspunkt, at vi skal blive ved med at optage gæld for at drifte det danske samfund. Det er meget farligt,” siger Frederiksen om kritikken af, at regeringen ikke er økonomisk ansvarlig.
Netop ordene “økonomisk ansvarlighed” står helt centralt på den strategitavle, der hænger i Statsministeriet, og hvor man kan se Mette Frederiksens pejlemærker for regeringens arbejde. Med røde, gule og grønne magneter.
Her fremgår det blandt andet, at regeringen styrer efter social retfærdighed på den ene side og økonomisk ansvarlighed på den anden side.
Tavlen er blevet beskrevet i flere medier, og i efteråret kunne man på DR se en dokumentar, hvor Mette Frederiksens tidligere stabschef Martin Rossen fortæller om tavlen. Her forklarer han, at i forhold til økonomisk ansvarlighed, der har en gul magnet, udestår der et arbejde.
Adspurgt til strategitavlen, lyder det mandag på Marienborg fra Mette Frederiksen:
“I forhold til vores strategitavle, som vi har valgt lidt ledelsesmæssigt modigt at dele med hele den danske befolkning ad flere omgange, har vi hele tiden sagt, at på den store klinge skal et samfund både være økonomisk ansvarligt og socialt retfærdigt. Og der er en tendens til, at skiftende politiske flertal lægger vægten for meget på det ene eller andet ben. Hvorfor gøre det i Danmark, når vi har mulighed for at gøre begge dele.“
Er planen, at du til sommer kan sætte en grøn magnet ved økonomisk ansvarlighed?
“Det kan vi godt sige.“
