Fra forsigtig optimisme til afmålt afventen og undren over et nærmest “religiøst” forhold til ét bestemt tal. Meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) om, at regeringen er på vej ind på en reformkurs, der skal øge arbejdsudbuddet i klassisk finansministeriel forstand, får en blandet modtagelse hos regeringens parlamentariske grundlag.
For kan man egentlig det uden at øge uligheden?
Den forsigtige optimisme kommer fra De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, der hører meldingerne som en åbning for det, partiet længe har efterspurgt: en samlet økonomisk 2030-plan, forankret over midten i dansk politik.
“Det er ikke nok at lappe hullerne efter “Arne”. Det, vi efterlyser, er en større plan for fremtiden. Vi skal både løse klimamålene, sikre et stærkt erhvervsliv og massive fremtidige investeringer i uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering. Og forskning er fuldstændig afgørende,” siger Sofie Carsten Nielsen.
Hun glæder sig samtidig over, at statsministeren slår klart fast, at beskæftigelse skal måles strukturelt og regnes efter Finansministeriets gængse principper. Noget, der har været kilde til mange diskussioner blandt regeringens støttepartier, siden de for halvandet år siden blev enige om det såkaldte forståelsespapir.
Heri står, at “initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende”. Fra Mette Frederiksen lyder det nu, at beskæftigelse skal forstås som arbejdsudbud, og hun anerkender dermed, at regeringen har en manko på knap 11.000 personer, der er trukket ud af arbejdsstyrken, primært som følge af aftalen om tidligere tilbagetrækning.
“Jeg er glad for, at det endelig bliver bekræftet, at det er sådan, vi forstår det. Det gør bare, at vi forhåbentlig kan komme i gang så hurtigt som muligt. Det er der brug for,” siger Sofie Carsten Nielsen.
For SF at se er det præcise tal for arbejdsudbuddet ikke så vigtigt. Til gengæld er det vigtigt, at reformerne – hvad de så end konkret måtte være – ikke øger uligheden.
“Vi vil kigge på det, som vi altid kigger på, nemlig om det øger uligheden
Jacob Mark (SF), finansordfører
“Jeg vil ikke på forhånd sætte røde linjer op. Men vi vil kigge på det, som vi altid kigger på, nemlig om det øger uligheden eller skaber huller i det det sociale sikkerhedsnet. Jeg tror godt, at folk ved, hvor SF står,” siger finansordfører Jacob Mark.
“Man kan ikke lave minimumsnormeringer, hvis der ikke kommer flere pædagoger. På det private arbejdsmarked kommer man også til at bruge mere arbejdskraft. Så det mener jeg er en fuldstændig relevant og vigtig debat at tage,” tilføjer han.
Hos Enhedslisten vækker statsministerens udmeldinger til gengæld undren.
“Jeg begriber ikke den nærmest religiøse status, tallet for arbejdsudbud har fået i dansk politik. Det giver ikke særlig meget mening at jagte det i en tid, hvor mange har mistet deres arbejde. Det er det forkerte sted at have fokus,” siger politisk ordfører Pernille Skipper.
Hun efterlyser “mindre rigide” beregninger fra Finansministeriet, der f.eks. afspejler, at folk vil arbejde mere, hvis der er gode daginstitutioner. Samtidig betegner hun det at skabe arbejdspladser som en af de vigtigste politiske opgaver overhovedet.
“Når det er sagt, synes vi ikke, at det her hellige arbejdsudbudstal er specielt vigtigt. Det er en strukturel beregning af, hvor mange der teoretisk set står til rådighed for arbejdsmarkedet. Man kan også sige, at det er et andet ord for arbejdsløshedskøen,” siger Pernille Skipper.
