Reformer af arbejdsmarkedet, der øger arbejdsudbuddet, står ikke øverst på fagbevægelsens ønskeliste. Men hvis statsminister Mette Frederiksen (S) inviterer arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger for at øge arbejdsudbuddet med 10.450 personer, som statsministeren tirsdag sagde i Børsen, så møder Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, gerne op til forhandlinger i Statsministeriet.
“Det fokus, regeringen har på nye reformveje, hvor højere beskæftigelse og produktivitet og vækst går hånd i hånd med lavere ulighed, er noget, vi siger ja til, og det vil vi gerne forhandle om,” siger Lizette Risgaard.
personer vil statsminister Mette Frederiksen (S) øge arbejdsudbuddet med
Meldingen fra Lizette Risgaard skal ses i lyset af, at hun i et debatindlæg den 22. oktober i Altinget skrev, at “tiden er løbet fra tidligere reformers ensidige fokus på arbejdsudbud.”
Så du anerkender, at der er brug for at øge arbejdsudbuddet?
“Vi har brug for rigtig mange hænder i forhold til den grønne omstilling, der skal være frem mod 2030, så når regeringen mener, at der er brug for at øge arbejdsudbuddet, så er det vigtigt at finde en klog måde at gøre det på, så det ikke er noget, der skaber større ulighed,” siger Risgaard.
I forhold til at øge arbejdsudbuddet er der to veje at gå: Den ene går via klassiske arbejdsudbudsreformer, hvor fokus er på højere pensionsalder, topskattelettelser, dagpengeforringelser og ændringer af SU-systemet; den anden vej går via det, som kaldes andengenerationsreformer, hvor fokus er på uddannelse af unge uden for arbejdsmarkedet, løft af lønmodtagernes kompetencer og på at få flere ikkevestlige indvandrere i arbejde.
“En forøgelse af arbejdsudbuddet skal ske gennem reformer, hvor vi gør tingene klogere og bedre end tidligere, hvor man har gennemført reformer med brug af pisk, og hvor det er oplevet, at reformer har været noget negativt. Skal arbejdsudbuddet nu øges, så lad os gøre det, så det sker på en god måde, ” siger Lizette Risgaard.
Hun peger på tre konkrete områder, hvor arbejdsudbuddet kan øges:
“Det er den store gruppe af unge under 25 år, der ikke har en uddannelse. Så er der de udfordringer, vi har med integrationen. Og så er det svækkelsen af den danske model, hvor vi skal have kigget på dagpengesatserne og sørge for, at dagpengesatsen følger med udviklingen, så folk melder sig ind i en a-kasse,” siger Lizette Risgaard.
Skal reformer udelukkende være andengenerationsreformer, eller kan det også indeholde klassiske reformer?
“Det vil tiden vise; lad os se, hvad vi bliver enige om inde i forhandlingsrummet. For mig er det vigtige, at vi skifter fokus til andengenerationsreformer, og det er også det, regeringen har tilkendegivet. Fælles fokus skal være på, hvordan vi får højere produktivitet og vækst og velstand til at gå hånd i hånd med mindre ulighed. Dét er vigtigt for mig,” siger hun.
Den tredje part i forhandlingerne er Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han er tilfreds med, at der nu bliver åbnet for reformer, omend han gerne så et højere ambitionsniveau.
“Vi ser meget gerne, at man øger arbejdsudbuddet med mere end de 10.450, som regeringen har lagt op til, for det vil jo kun lukke det hul, der er opstået som følge af blandt andet Arne-reformen om tidlig tilbagetrækning for folk med mange års anciennitet på arbejdsmarkedet,” siger Holbraad.
At der er brug for at øge arbejdsudbuddet, kan ifølge DA også ses i det forhold, at beskæftigelsen i byggeriet er den højeste siden 2008.
“Vi kan allerede nu se, at der er mangel på arbejdskraft, og når vi kommer om på den anden side af krisen, kan der opstå mangel på arbejdskraft andre steder i erhvervslivet, så der er brug for mere ambitiøse reformer,” siger Holbraad, der er klar til at se på både klassiske reformer og på andengenerationsreformer.
“Konkret er der en række ting, man kan pege på, som en reform af SU-systemet, der vil være med til at øge beskæftigelsen. Et andet område kan være større motivation for ældre til at arbejde lidt længere, og så har vi en lang række langtidsforsørgede unge, som skal ud på arbejdsmarkedet og få noget selvtillid. Og så synes jeg, vi skal se på, hvordan vi får styrket indvandrerkvinders integration på jobmarkedet,” siger Jacob Holbraad.
Hvor vil I lægge snittet i forhold til en aftale – er det de klassiske reformer eller andengenerationsreformer?
“Jeg vil ikke gå så meget op i, om det hedder klassiske eller andengenerationsreformer. Vi vil være optagede af, om det virker, og se, om vi kan få flere til at være en del af det danske arbejdsmarked,” siger Jacob Holbraad.
