Børsen Ledelse har fået lov at bringe to uddrag fra "Stærk under pres – Håndbog i high performance". I dette uddrag bliver du klogere på, hvorfor komfortzonen har sin berettigelse, og hvorfor grænseoverskridende lege med brændende kul og fugleedderkopper ikke motiverer dig til at præstere bedre.
Når vi holder foredrag for ledere, bliver vi ofte anmodet om gode råd til, hvordan vi vil "hjælpe medarbejderne ud af komfortzonen". Målet er som regel at øge produktiviteten eller opgradere organisationens forandringsvillighed, men i tilgift mærker vi til tider en undertone af strafkultur og machoattitude, som vi er nødt til at tage afstand fra i relation til high performance-teams.
Set i organisatorisk sammenhæng er komfortzonen en tilstand, hvor teamet arbejder uden frygt og gennem velprøvede arbejdsgange leverer kompetente og konstante resultater uden store risici. Det er med andre ord en situation, som er perfekt til indøvelse af nødvendige rutiner i teamet. Det er også en situation, hvor teamet i fællesskab kan lære nye færdigheder og lave det grundlæggende analysearbejde, som sikrer robust afvikling af fremtidige krisesituationer. Det er gennem grundigt forarbejde inden for komfortzonen, at risikoen ved at forlade den reduceres.
Uden for komfortzonen findes det ukendte og risikobetonede. Her kan teamet træne reaktioner og nye færdigheder, som er vigtige under håndtering af uforudsigelige situationer, og her vil kreativitet til en vis grad blomstre under pres. Men netop fordi der er risiko og stress uden for komfortzonen, er der ikke basis for den fundamentale læring og opbygning af færdigheder, som foregår bedst i stressfrie situationer, hvor hjernen fungerer optimalt. (se side 166 om moderat pres).
Dertil kommer, at komfortzonen ser forskellig ud for hvert medlem i teamet. Det er sandt, at du personligt udvikler dig hurtigere uden for komfortzonen, fordi du reagerer på et mere uforudsigeligt miljø. Men der er ikke to individer, som motiveres på samme måde af de samme udfordringer. Dermed bliver det svært at skabe den fælles motivation, dit team har brug for. Vi har mødt en del udviklingskonsulenter, der tror fuldt og fast på nytten af at rive folk helt ud af komfortzonen. For at opnå den tilstand anmodes folk om at overskride deres grænser ved at klappe en fugleedderkop, kravle højt op i træer eller gå over glødende kul. For nogle giver det en fantastisk oplevelse af at flytte grænserne for det mulige. For dem, der har den oplevelse, åbner udfordringen vejen for øget motivation i andre sammenhænge. Men for mange andre er der tale om at udfordre stærke forbier og åbne for en angst, der intet godt fører med sig. I vores øjne er koblingen mellem frygtstimulering og organisatorisk gevinst i bedste fald spinkel. Det kræver dygtige psykologer at etablere en stærk sammenhæng, som deltagerne i den slags aktiviteter rent faktisk kan bruge konstruktivt.
Vi er helt på det rene med, at du kommer længere, hvis du undertrykker sløv magelighed og vanetænkning i dig selv, men vi er ganske enkelt ikke enige i, at det er universelt afgørende at forlade komfortzonen for at præstere. Vi har bemærket, at de ledere, der taler varmest for at sende medarbejderne ud af komfortzonen, ofte selv er stærke enkeltkæmpere og folk med et ry for solopræstationer. Hvis du hører til den lederkategori, er der ingen tvivl om, at du har et særligt talent for at yde mere end andre under pres; men det gælder ikke nødvendigvis for dine medarbejdere. Endelig ser vi en tendens til, at det bliver et mål i sig selv at forlade komfortzonen, som om en triatlon eller overvindelsen ved at klappe en fugleedderkop i sig selv styrker den indre motivation. Det mener vi ikke er tilfældet. Tværtimod skaber sulten efter anerkendelse og status gennem de grænseoverskridende lege en overfladisk ydre motivation, som ikke styrker teamets fælles indsats fremover.
------
Thomas Rathsacker forfatter, foredragsholder og tidligere jægersoldat med operativ erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. Derudover har han arbejdet en årrække som fotograf, sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Som jægersoldat modtog Thomas Rathsack den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation. Forfatter til selvbiografien "Jæger – i krig med eliten", som har solgt over 250.000 eksemplarer. Bogen er netop udkommet i USA. Har desuden skrevet to romaner om jægersoldaten, Michael Plessner: Shadow Army (2011) og Sort Daggry (2013). I 2015 udkommer tredje bind: "Dødemandsbugten".
Rune Wåhlin Andersener cand. scient., foredragsholder og chef for Metrik Group, der træner og rådgiver om performance og præstationer under pres og stresshåndtering. Er desuden indehaver af træningsvirksomheden Metrik Simulation, der designer 4D træningsanlæg til avanceret skill-træning og stress-inokulation for professionelle. Har bl.a. designet og markedsført koncepterne The Street og StressLoad Riot Arena, der nytænker stress-træningsanlæg til militær, politi og beredskab. Har tidligere været ansat som pressechef og kommunikationschef i såvel private som offentlige virksomheder.
Læs mere
Når vi holder foredrag for ledere, bliver vi ofte anmodet om gode råd til, hvordan vi vil "hjælpe medarbejderne ud af komfortzonen". Målet er som regel at øge produktiviteten eller opgradere organisationens forandringsvillighed, men i tilgift mærker vi til tider en undertone af strafkultur og machoattitude, som vi er nødt til at tage afstand fra i relation til high performance-teams.
Set i organisatorisk sammenhæng er komfortzonen en tilstand, hvor teamet arbejder uden frygt og gennem velprøvede arbejdsgange leverer kompetente og konstante resultater uden store risici. Det er med andre ord en situation, som er perfekt til indøvelse af nødvendige rutiner i teamet. Det er også en situation, hvor teamet i fællesskab kan lære nye færdigheder og lave det grundlæggende analysearbejde, som sikrer robust afvikling af fremtidige krisesituationer. Det er gennem grundigt forarbejde inden for komfortzonen, at risikoen ved at forlade den reduceres.
Uden for komfortzonen findes det ukendte og risikobetonede. Her kan teamet træne reaktioner og nye færdigheder, som er vigtige under håndtering af uforudsigelige situationer, og her vil kreativitet til en vis grad blomstre under pres. Men netop fordi der er risiko og stress uden for komfortzonen, er der ikke basis for den fundamentale læring og opbygning af færdigheder, som foregår bedst i stressfrie situationer, hvor hjernen fungerer optimalt. (se side 166 om moderat pres).
Dertil kommer, at komfortzonen ser forskellig ud for hvert medlem i teamet. Det er sandt, at du personligt udvikler dig hurtigere uden for komfortzonen, fordi du reagerer på et mere uforudsigeligt miljø. Men der er ikke to individer, som motiveres på samme måde af de samme udfordringer. Dermed bliver det svært at skabe den fælles motivation, dit team har brug for. Vi har mødt en del udviklingskonsulenter, der tror fuldt og fast på nytten af at rive folk helt ud af komfortzonen. For at opnå den tilstand anmodes folk om at overskride deres grænser ved at klappe en fugleedderkop, kravle højt op i træer eller gå over glødende kul. For nogle giver det en fantastisk oplevelse af at flytte grænserne for det mulige. For dem, der har den oplevelse, åbner udfordringen vejen for øget motivation i andre sammenhænge. Men for mange andre er der tale om at udfordre stærke forbier og åbne for en angst, der intet godt fører med sig. I vores øjne er koblingen mellem frygtstimulering og organisatorisk gevinst i bedste fald spinkel. Det kræver dygtige psykologer at etablere en stærk sammenhæng, som deltagerne i den slags aktiviteter rent faktisk kan bruge konstruktivt.
Vi er helt på det rene med, at du kommer længere, hvis du undertrykker sløv magelighed og vanetænkning i dig selv, men vi er ganske enkelt ikke enige i, at det er universelt afgørende at forlade komfortzonen for at præstere. Vi har bemærket, at de ledere, der taler varmest for at sende medarbejderne ud af komfortzonen, ofte selv er stærke enkeltkæmpere og folk med et ry for solopræstationer. Hvis du hører til den lederkategori, er der ingen tvivl om, at du har et særligt talent for at yde mere end andre under pres; men det gælder ikke nødvendigvis for dine medarbejdere. Endelig ser vi en tendens til, at det bliver et mål i sig selv at forlade komfortzonen, som om en triatlon eller overvindelsen ved at klappe en fugleedderkop i sig selv styrker den indre motivation. Det mener vi ikke er tilfældet. Tværtimod skaber sulten efter anerkendelse og status gennem de grænseoverskridende lege en overfladisk ydre motivation, som ikke styrker teamets fælles indsats fremover.
------
Thomas Rathsacker forfatter, foredragsholder og tidligere jægersoldat med operativ erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. Derudover har han arbejdet en årrække som fotograf, sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Som jægersoldat modtog Thomas Rathsack den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation. Forfatter til selvbiografien "Jæger – i krig med eliten", som har solgt over 250.000 eksemplarer. Bogen er netop udkommet i USA. Har desuden skrevet to romaner om jægersoldaten, Michael Plessner: Shadow Army (2011) og Sort Daggry (2013). I 2015 udkommer tredje bind: "Dødemandsbugten".
Rune Wåhlin Andersener cand. scient., foredragsholder og chef for Metrik Group, der træner og rådgiver om performance og præstationer under pres og stresshåndtering. Er desuden indehaver af træningsvirksomheden Metrik Simulation, der designer 4D træningsanlæg til avanceret skill-træning og stress-inokulation for professionelle. Har bl.a. designet og markedsført koncepterne The Street og StressLoad Riot Arena, der nytænker stress-træningsanlæg til militær, politi og beredskab. Har tidligere været ansat som pressechef og kommunikationschef i såvel private som offentlige virksomheder.
Læs mere
