Kan man overføre militærets fysisk krævende udfordringer i små, faste teams til forholdene i et energiselskab eller en rådgivningsvirksomhed? Lene Flensborg er i tvivl, men er til gengæld overbevist af den systematiske, ambitiøse og teamfokuserede tilgang i "Stærk under pres – Håndbog i high performance" af Thomas Rathsack og Rune Wåhlin Andersen. Hun fælder en dom på 5 stjerner og lader sig godt underholde af bogens helteattitude og fortællingerne fra verdens militære brændpunkter.
Man er virkelig godt underholdt, når man læser Rathsack og Andersens nye bog "Stærk under pres – håndbog i high performance". Vi er med Rathsack, når han bringer ambassadøren sikkert gennem Bagdads blodige gader, når Rathsack og teamet bliver opdaget af Talebankrigere, mens de sidder på en klippehylde i Afghanistan, når han leder et team af mineryddere i Tjetjenien, er i koldtvandstræning med Jægerkorpsets aspiranter og på mange andre udfordrende opgaver.
Der kan være lang vej fra krigen mod Taleban til den civile virkelighed, hvor man sidder med kaffen i lune mødelokaler og skal finde løsninger på bankens, rådgivervirksomhedens eller energiselskabets udfordringer. Men Rathsack og Andersen har fokus på netop at skabe denne sammenhæng – at vise, hvordan civile krigere kan drage nytte af inspirationen fra især militærets elite. Som f.eks. i kapitel 6, hvor overskriften lyder: "Træn hårdt". Forfatterne indleder med historien om, hvordan Rathsack gik fra at være en rådvild ung mand til at få sig et klart mål, efter at han i avisen at have læst om jægersoldaterne og efterfølgende læste Carsten Mørchs bog Sådan! Rathsack ville også være jægersoldat!
I fem år forberedte Rathsack sig derfor til optagelsesprøven gennem et vildt ambitiøst træningsprogram, der inkluderede omfattende marchtræning med en rygsæk fyldt med vejsalt, koldtvandstilvænning i timer, mange overnatninger i skoven for at træne evnen til at være isoleret og se i mørke – og andre strabadser.
Senere i kapitlet udfolder forfatterne, hvad de mener, er principperne for god træning i alle typer high performance-miljøer: Man skal prioritere tid til træning, være disciplineret i træningen og man skal få styr på de basale elementer i arbejdsopgaven – ved at lave såkaldt drill-træning af disse elementer, dvs. helt ens repetitioner af en given, vigtig delopgave.
Budskaberne vedrørende behovet for træning er relevante og tankevækkende: Hvad kunne man opnå, hvis man andre steder havde samme træningsdisciplin som Rathsack? Eksemplerne illustrerer dog samtidig udfordringen i bogens præmis:
Forfatterne citerer en CFO for følgende indvending mod drill-træning: "Hver dag rummer en ny situation, en ny udfordring. Du kan simpelthen ikke træne så mange forskellige scenarier; det er ikke menneskeligt muligt". Forfatterne afviser CFO'ens indvending med manglende vilje til at prioritere træning, men dermed overhører de, hvad CFO'en egentlig siger: Det ér svært og muligvis irrelevant at drill-træne mange medarbejderes arbejdsopgaver på en meningsfuld måde: Hvilke opgaver har medarbejdere, der f.eks. laver varierende projektopgaver i løst koblede teams, som de meningsfuldt kan træne via mange gentagelser af samme handling? Ville det være det relevante fokus i træningen af disse medarbejdere? Er det ikke snarere virkelighedens komplekse opgaver i deres helhed, som de skal fokusere på i deres kompetenceudvikling?
Resten af bogen får vi tilsvarende nye perspektiver på andre temaer – dramatiske oplevelser fra militæret er afsættet for at udforske præstationstemaer som teamsamarbejde, disciplin og effektivitet under pres.
Det er samtidig en bog med holdning og kant. Forfatterne går i rette med tidens fokus på, at medfødt talent er ligegyldigt – mens træning er alt. Forfatterne argumenterer overbevisende for, at det er meningsløst at ignorere medfødt talent og oplagt at interessere sig både for medfødt talent og træning af det.
Nyd den høje underholdningsværdi, men brug bogen til mere end blot fornøjelse. Bogens ambitiøse, systematiske og teamfokuserede tilgang er en god forstyrrelse, uanset hvad det er for et felt, du skal præstere indenfor. Du skal selv oversætte det sidste stykke fra de militære erfaringer til din virkelighed – men med den helte-attitude, som bogen indgyder, klarer du også fint den opgave.
Rathsack og Andersen (2015) Stærk under pres. Jyllands-Postens Forlag. 5 ud af 6 stjerner.
Man er virkelig godt underholdt, når man læser Rathsack og Andersens nye bog "Stærk under pres – håndbog i high performance". Vi er med Rathsack, når han bringer ambassadøren sikkert gennem Bagdads blodige gader, når Rathsack og teamet bliver opdaget af Talebankrigere, mens de sidder på en klippehylde i Afghanistan, når han leder et team af mineryddere i Tjetjenien, er i koldtvandstræning med Jægerkorpsets aspiranter og på mange andre udfordrende opgaver.
"Der kan være lang vej fra krigen mod Taleban til den civile virkelighed"Historierne fra opgaver i verdens brændpunkter og militær træning er bogens rygrad – og gør det til en fornøjelse at læse bogen. Historierne er også grundlaget for at indfri bogens ambition, som er at motivere og inspirere mennesker, der skal levere toppræstationer på deres arbejdsfelt.
Der kan være lang vej fra krigen mod Taleban til den civile virkelighed, hvor man sidder med kaffen i lune mødelokaler og skal finde løsninger på bankens, rådgivervirksomhedens eller energiselskabets udfordringer. Men Rathsack og Andersen har fokus på netop at skabe denne sammenhæng – at vise, hvordan civile krigere kan drage nytte af inspirationen fra især militærets elite. Som f.eks. i kapitel 6, hvor overskriften lyder: "Træn hårdt". Forfatterne indleder med historien om, hvordan Rathsack gik fra at være en rådvild ung mand til at få sig et klart mål, efter at han i avisen at have læst om jægersoldaterne og efterfølgende læste Carsten Mørchs bog Sådan! Rathsack ville også være jægersoldat!
I fem år forberedte Rathsack sig derfor til optagelsesprøven gennem et vildt ambitiøst træningsprogram, der inkluderede omfattende marchtræning med en rygsæk fyldt med vejsalt, koldtvandstilvænning i timer, mange overnatninger i skoven for at træne evnen til at være isoleret og se i mørke – og andre strabadser.
"Hvad kunne man opnå, hvis man andre steder havde samme træningsdisciplin som Rathsack?"Træningen gjorde Rathsack til en førsteklasses rekrut hos Jægersoldaterne. Historien bruger forfatterne dels til at illustrere, hvad de mener med at træne hårdt, og til at understrege betydningen af, at man også træner det, der er ubehageligt og kedeligt.
Senere i kapitlet udfolder forfatterne, hvad de mener, er principperne for god træning i alle typer high performance-miljøer: Man skal prioritere tid til træning, være disciplineret i træningen og man skal få styr på de basale elementer i arbejdsopgaven – ved at lave såkaldt drill-træning af disse elementer, dvs. helt ens repetitioner af en given, vigtig delopgave.
Budskaberne vedrørende behovet for træning er relevante og tankevækkende: Hvad kunne man opnå, hvis man andre steder havde samme træningsdisciplin som Rathsack? Eksemplerne illustrerer dog samtidig udfordringen i bogens præmis:
Forfatterne citerer en CFO for følgende indvending mod drill-træning: "Hver dag rummer en ny situation, en ny udfordring. Du kan simpelthen ikke træne så mange forskellige scenarier; det er ikke menneskeligt muligt". Forfatterne afviser CFO'ens indvending med manglende vilje til at prioritere træning, men dermed overhører de, hvad CFO'en egentlig siger: Det ér svært og muligvis irrelevant at drill-træne mange medarbejderes arbejdsopgaver på en meningsfuld måde: Hvilke opgaver har medarbejdere, der f.eks. laver varierende projektopgaver i løst koblede teams, som de meningsfuldt kan træne via mange gentagelser af samme handling? Ville det være det relevante fokus i træningen af disse medarbejdere? Er det ikke snarere virkelighedens komplekse opgaver i deres helhed, som de skal fokusere på i deres kompetenceudvikling?
"Bogens ambitiøse, systematiske og teamfokuserede tilgang er en god forstyrrelse"Svaret er ikke entydigt. Der er muligvis vigtige, oversete basiselementer i specialisters arbejde, der med fordel kunne trænes gennem gentagelser. Men der er udfordringer i at overføre militærets fysisk krævende udfordringer i små, faste team til forholdene i et energiselskab og alle andre civile virksomheder.
Resten af bogen får vi tilsvarende nye perspektiver på andre temaer – dramatiske oplevelser fra militæret er afsættet for at udforske præstationstemaer som teamsamarbejde, disciplin og effektivitet under pres.
Det er samtidig en bog med holdning og kant. Forfatterne går i rette med tidens fokus på, at medfødt talent er ligegyldigt – mens træning er alt. Forfatterne argumenterer overbevisende for, at det er meningsløst at ignorere medfødt talent og oplagt at interessere sig både for medfødt talent og træning af det.
Nyd den høje underholdningsværdi, men brug bogen til mere end blot fornøjelse. Bogens ambitiøse, systematiske og teamfokuserede tilgang er en god forstyrrelse, uanset hvad det er for et felt, du skal præstere indenfor. Du skal selv oversætte det sidste stykke fra de militære erfaringer til din virkelighed – men med den helte-attitude, som bogen indgyder, klarer du også fint den opgave.
Rathsack og Andersen (2015) Stærk under pres. Jyllands-Postens Forlag. 5 ud af 6 stjerner.
