ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Intet slår et velfungerende team

Thomas Rathsack og Rune Wåhlin Andersen belyser i "Stærk under pres – Håndbog i high performance", hvorfor temaet altid outperformer enkeltpersonen. Men hvordan ser det ud i danske virksomheder og organisationer? Hvor langt er de i arbejdet med high performance-teams, og er lederne villige til at investere i teamet fremfor det enkelte talent? Vi har spurgt Thomas Rathsack og Rune Wåhlin Andersen, hvad de oplever, når de er i marken.

Man hører i tiltagende grad erhvervsledere udtale, at fokus i virksomhederne er skiftet fra individuel lederudvikling til arbejde med den fælles ledelseskraft i organisationen. Er det noget I mærker i forhold til jeres arbejde med teams?

Generelt
Lær high performance af jægersoldaten og mentaltræneren
Vi oplever, at der tales om den fælles ledelseskraft, men samtidig mærker vi også en vis rådvildhed over for ledelsens ansvar under opbygning og ledelse af stærke teams. Især på mellemlederniveau gør det ondt at investere de ressourcer, det kræver at få et team til at bevæge sig fra almindeligt gruppearbejde til ægte high performance. Når vi diskuterer det med lederne, ender vi ofte med en forklaring om, at det må vente til næste år på grund af manglende tid og ressourcer. Alle ved, det er vigtigt med stærke teams, måske især på lederniveau, men viljen til at gennemføre det venter vi på lidt endnu.

Hvad opnår de ledere, der tør sætte high performance-teams på dagsordenen her og nu?
Der er ingen tvivl om, at de ledere, der gør det her nu, de kommer foran. For der er intet, der slår et velfungerende team, hverken når det drejer sig om performance, udvikling eller eksekvering af nye idéer. Så dem, der etablerer et velfungerende high performance-team, de kommer foran her på bagkant af krisen.

Tror I, at danskerne generelt er parate til at tale om performance på en måde, der handler om teams frem for den enkelte person?
Generelt
Uddrag fra "Stærk Under Pres": Drømmen om at være en hård nyser
Når vi er ude og holde foredrag, er vores oplevelse, at danskerne helt grundlæggende har et ønske om at være i teams, der fungerer rigtig godt. Vi har blandt andet skrevet bogen, fordi vi efter nogle år med meget stort fokus på den individuelle toppræstation kan mærke et kollektivt savn efter at vende tilbage til teamet og den arbejdsstruktur, der fungerer mest effektivt. Vi er ikke i tvivl om, at vi er på vej mod et mentalt skifte i hele samfundet, hvor fokus skifter fra peak performance til high performance. Det bliver en stærk trend, som vi ikke er i tvivl om, at virksomhederne kommer til at følge. 

Videoerne
High performance 1: Hvem er high performeren?
High performance 2: Hvorfor er teamet stærkere end individet?
High performance 3: E-faktoren – nøglen til high performance-teams
High performance 4: Bag om bad-ass-teamet
High performance 5: MIT dokumenterer teamets fordele


---------------

Thomas Rathsacker forfatter, foredragsholder og tidligere jægersoldat med operativ erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. Derudover har han arbejdet en årrække som fotograf, sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Som jægersoldat modtog Thomas Rathsack den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation. Forfatter til selvbiografien "Jæger – i krig med eliten", som har solgt over 250.000 eksemplarer. Bogen er netop udkommet i USA. Har desuden skrevet to romaner om jægersoldaten, Michael Plessner: Shadow Army (2011) og Sort Daggry (2013). I 2015 udkommer tredje bind: "Dødemandsbugten".

Rune Wåhlin Andersener cand. scient., foredragsholder og chef for Metrik Group, der træner og rådgiver om performance og præstationer under pres og stresshåndtering. Er desuden indehaver af træningsvirksomheden Metrik Simulation, der designer 4D træningsanlæg til avanceret skill-træning og stress-inokulation for professionelle. Har bl.a. designet og markedsført koncepterne The Street og StressLoad Riot Arena, der nytænker stress-træningsanlæg til militær, politi og beredskab. Har tidligere været ansat som pressechef og kommunikationschef i såvel private som offentlige virksomheder. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis