ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Morgenbriefing: Ny genåbningsaftale på plads i nat, Flying Tiger i international offensiv, USA vil donere 500 mio vaccinedoser

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Velkommen til dagens morgenbriefing. Hvis du hellere vil lytte til morgenbriefing, så tryk play i boksen nedenunder eller søg efter Børsen Morgenbriefing i din podcast-app på telefonen.

Ny aftale på plads: Mundbindet udfases næsten helt

Efter mere end 12 timers forhandlinger blev partierne på Christiansborg torsdag morgen enige om en ny aftale om den videre genåbning af Danmark. Coronapasset består, men mundbindet udfases stort set fra mandag oplyser justitsminister Nick Hækkerup. (DR)

Pen­sions­sel­ska­ber har 9,7 mia. kr. i sort gæld: “Det kan godt bli­ve en sove­pu­de for sel­ska­ber­ne”

Mens pensionsselskaberne længe har råbt højt, når de sælger ud af kul, olie og gas i aktieporteføljen, er de så småt begyndt også at se deres virksomhedsobligationer efter i sømmene. Det viser en rundspørge, som Børsen har foretaget blandt de største pensionsselskaber. (Børsen)

Flying Tiger i international offensiv

Detailkæden Flying Tiger Copenhagen har været hårdt presset af corona, men går nu ud i en storstilet international offensiv, skriver Finans. Kæden vil åbne 200 nye butikker i udlandet i de kommende år. “Det er en kæmpesatsning for os,” siger topchef Martin Jermiin. (Finans)

Ør­sted gør klar til byde på sit før­ste pro­jekt i ny fly­dende havvind­sats­ning: “Det har et sig­ni­fi­kant po­ten­ti­a­le”

Ørsted vil nu rykke ind i Norge, hvor den danske koncern for første gang også har planer om at kaste sig over et flydende havvindprojekt. “Det norske marked for havvind har et meget stort potentiale,” siger Rasmus Errboe, Ørsteds regionsdirektør for Kontinentaleuropa. (Børsen)

USA vil donere 500 mio vaccinedoser til udviklingslande

Biden-regeringen har lavet en aftale med Pfizer om at købe 500 mio. vaccinedoser. Det vil Biden sandsynligvis offentliggøre torsdag, skriver NYTimes. De mange doser skal sendes til op mod 100 udviklingslande. (NYTimes)

El Salvador gør bitcoin til lovligt betalingsmiddel

Som det første land gør centralamerikanske El Salvador nu kryptovalutaen bitcoin til et lovligt betalingsmiddel. Det skriver Financial Times. Det skal bl.a. hjælpe de 70 pct. af befolkningen, der ikke har en traditionel bankforbindelse. (ft.com)

EU tru­er Stor­bri­tan­ni­en med han­delskrig: “Tå­l­mo­dig­he­den er me­get tynds­lidt”

Pølser og hakket kød er det seneste stridspunkt, der igen har bragt EU og den britiske regering i åben konflikt om brexit – i en grad så EU nu truer direkte med straftold, kvoter og handelskrig. Onsdag var det tid til showdown mellem de to chefforhandlere. (Børsen)

Markeder

Investorerne i USA forholdt sig afventende inden torsdagens vigtige inflationstal. S&P 500 faldt 0,2 pct., en spids under sin seneste rekord fra starten af maj. I Danmark steg C25 samlet med 0,7 pct. med Genmab som dagens vinder. Biotekaktien steg 3 pct. på et opjusteret kursmål.

Det skriver cheferne

USA’s præsident inden sin afgang til “Storbritannien og Europa.”

Perspektiv & debat

Cory­don: Skån os for po­li­tisk po­esi og apa­ti - giv os en rig­tig og må­l­bar 10 års plan, Met­te F.

“Til trods for sin handlekraftige branding, er det Frederiksen selv, der har været apatisk i forhold til langsigtede beslutninger. Det kan stadig rettes op. I kortere perioder vil man uvægerligt falde for fristelsen til at bruge løs af de værdier, andre har skabt. Efter samlere kommer en tid med spredere. Den må bare ikke vare 10 år.” Det skriver chefredaktør Bjarne Corydon. (Børsen)

Redaktionen anbefaler

Sy­nes du også, at højta­le­re er grim­me? Så kun­ne den­ne være dit næ­ste køb

Der er nok at vælge imellem, hvis man er på udkig efter en streaminghøjtaler med multirumfunktion. Og et af de nyeste bud på hjemmets næste streaminghøjtaler kommer fra B&O. (Børsen)


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis