Danskerne sparer op: 90,5 mia. kr. af den disponible indkomst er gået til opsparing i stedet for til forbrug
Tal fra Danmarks Statistik og PFA viser, at under coronakrisen har lønmodtagerne sparet en markant større del af deres løn op end normalt. I årets første tre kvartaler satte danskerne henholdsvis 8 pct., 13,4 pct. og 10 pct. af deres disponible indkomst til side til opsparing. (Børsen)
Virksomheder spår tabt salg for 85 mia. kr. i første kvartal: “Det er virkelig voldsomt”
Lukkede butikker, tomme lufthavne, forsamlingsforbud og hele resten af nedlukningspakken får nu for alvor erhvervslivet til at se et styrtdyk i salget, viser rundspørge fra DI. Virksomhederne forventer, at omsætningen dykker med 14 pct. Det svarer til et tabt salg i erhvervslivet på omkring 85 mia. kr. (Børsen)
Støjbergsagen kan splitte det borgerlige Danmark
Torsdag blev det en realitet, at Inger Støjberg skal for Rigsretten. Både Konservative, Socialdemokraterne og Venstre står bag. Sagen er lidt af en hovedpine for Jakob Ellemann-Jensen, vurderer politisk kommentator Søs Marie Serup overfor Berlingske. “Det bliver formentlig nemmere for Jakob Ellemann-Jensen at være leder for sin gruppe i Folketinget, men det bliver markant sværere at være leder for blå blok,” siger hun. (Berlingske)
Eksperter: Klimaministeren forspilder mulighed
Et nyt EU-direktiv giver mulighed for at rydde op i et dansk system, hvor virksomheder kan pynte på eget CO2-regnskab for indirekte offentlige midler. Men klimaminister Dan Jørgensen afviser, og det vækker kritik fra flere eksperter, skriver Finans. (Finans)
Organisation: Vaccinerede danskere skal kunne gå på restaurant om tre uger
Hvis ellers smittetallene ikke forværres, så er der ikke noget til hinder for, at vaccinerede danskere skal kunne gå på restaurant, når de nuværende restriktioner udløber d. 8. februar. Det siger brancheorganisationen Horesta til Berlingske. (Berlingske)
Joe Biden: Hold fokus på covid og stimulus
Selvom den afgående præsident Trump inden længe skal stilles for en rigsretssag i senatet, er det vigtigt at holde fokus på politik, siger den kommende præsident Joe Biden. Han skal bruge senatet til både at få godkendt sine ministre, vedtaget ny stimulus til økonomien og til at lave en covid-plan, skriver Financial Times. (ft.com)
Markeder
Det var tæt på endnu en rekord i USA i forventning om snarlig stimulus fra regeringen. Men det endte med et lille minus til S&P 500 på 0,4 pct. I Danmark blev Chr. Hansen den store taber efter et skidt regnskab. Aktien faldt 4,9 pct. i et C25 der samlet steg 0,3 pct.
Det skriver cheferne
Twitters topchef, Jack Dorsey, forklarer i en lang tråd - selvfølgelig på Twitter - hvorfor man har valgt at blokere for Donald Trump.
I do not celebrate or feel pride in our having to ban@realDonaldTrumpfrom Twitter, or how we got here. After a clear warning we?d take this action, we made a decision with the best information we had based on threats to physical safety both on and off Twitter. Was this correct?
— jack (@jack)January 14, 2021
Perspektiv & debat
Corydon: Lad Rigsretten sætte grænser for politik
“Der skal være grænser for politik. Den erkendelse bliver omdrejningspunktet for den kommende tids rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Forløbet bliver med sikkerhed historisk.” Læs hvordan Bjarne Corydon ser sagen mod Inger Støjberg i dagens leder. (Børsen)
Redaktionen anbefaler
Tre gode bud på et ukompliceret aftensmåltid i form af “dagens ret” fra tre steder nord for København
Anmeldelse: Ole Troelsø anbefaler tre gode bud på et enkelt aftensmåltid i “dagens ret“ genren fra tre steder nord for København. (Børsen)