Der skal være grænser for politik. Den erkendelse bliver omdrejningspunktet for den kommende tids rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Forløbet bliver med sikkerhed historisk. Både fordi brug af Rigsretten er så sjælden og alvorlig. Og fordi omstændighederne omkring Støjbergs sag bliver forskellige fra de kun fem historiske fortilfælde. Denne gang vil landets demokratiske selvdisciplin blive testet.
Formelt overlades processen nu til Rigsretten. Reelt spiller alle danskere potentielt en rolle i forløbet. Ikke for afgørelsen om skyld og straf. Men i forhold til sagens samfundsmæssige konsekvens. Medier, meningsdannere, partier og engagerede borgere vil kunne præge og bruge rigsretssagen i et hidtil uset omfang. Det skyldes, at offentligheden omkring Støjbergs rigsretssag bliver digital. De etablerede mediers interesse bliver mere hektisk end under Tamilsagen. Dertil kommer trykket fra sociale medier. Samtidig er sagens genstand eksplosiv. Ligesom daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) anklages Støjberg for lovbrud med motiv om at føre en strammere udlændingepolitik, end der var hjemmelsgrundlag for. Men siden dengang er udlændingepolitikken blevet til værdipolitik. Den flytter vælgere og definerer skillelinjer.
