ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

"Jeg har sat en ære i at skifte blækpatron"

Lars Frederiksen sagde for et år siden sit gode og godt betalte job op som topchef for børssuccesen Chr. Hansen i Hørsholm. De næste ti til 15 år skal hans lange erhvervserfaring strøes ud over en stribe danske selskaber.

Generelt
Lars Frederiksen springer ud på dybt vand
Lars Frederiksen har det seneste års tid været ved at bygge sit nye liv op omkring bestyrelsesarbejdet, hvor formandsposten i børsnovicen Matas er den mest tydelige placering i offentligheden indtil videre.

Vil man bygge en karriere op efter livet som synlig topchef, skal man ifølge den nu tidligere adm. direktør holde sig for øje at deltage aktivt i erhvervslivet.

"Jeg tror, man skal passe på at komme af radarskærmen for hurtigt. Så kan det være svært at komme på igen," siger Lars Frederiksen.

Skal kunne hvad alle andre kan


Det gør man eksempelvis ved indlæg på konferencer, snakke med folk i erhvervslivet og journalister.
Det er en stor omvæltningen at gå fra et job som topchef med en stor organisation i ryggen og pludselig være på egen fod. For eksempel er en stor it-afdeling afløst af dig selv.

Virksomheder
Huno og Frederiksen på vej ind i store danske selskaber
Men for Lars Frederiksen har overgangen været mindre end for andre tidligere C20-bosser, da han i Chr. Hansen var vant til at lave sine egne præsentationer og godt kan få en printer til at fungere.

"Jeg har sat en ære i, at manglede printeren blæk, har jeg været i stand til at skifte patron. Hvis alle andre medarbejdere kan finde ud af det, så kan jeg også. Jeg har altid været relativt selvkørende," lyder det fra erhvervsmanden.

Større råderum uden for børsen


Lars Frederiksen er på vej ind i bestyrelsen i to større, endnu ikke annoncerede selskaber, men mener ikke at komme i en stor virksomheds bestyrelse bør være den drivende kraft.

"Det kan være lige så sjovt - måske oven i købet sjovere - i en mindre virksomhed, specielt dem, der ikke er børsnoteret. Her kan man gøre ting, som er ansvarlige over for ejerne og medarbejderne, da man ikke har tredjeparten børsbarren. Sådan er det i Widex, så udfordringerne er forskellige og dermed svært at sige, hvad der sjovest," påpeger han.

Virksomheder
Matas-formand: Vi forventer så meget vi kan
Bestyrelsesporteføljen er langt fra færdigudviklet for den 55-årige erhvervsmand og består ud over Matas af en række mindre poster. Eksempelvis Hedorfs Fond, hvor 150 mio. kr. er investeret i aktier og obligationer, og som ejer et kollegium i København.

"Det er lige så sjovt at have med at gøre som Matas - det er bare på en anden måde. Det er stimulerende for mig at prøve forskellige ting," mener Lars Frederiksen.

Nej tak til Christiansborg


Generelt
Det skal den nye Dong-formand mestre
Han er også formand for GUDP (Grøn Udvikling og demonstrationsprogram) under Fødevareministeriet, hvor der deles 200 mio. til fødevareprojekter, men man skal ikke forvente at se erhvervslederen gå ind i politik.

Du afviser at have lyst til Dong. Men vil det ikke være en interessant udfordring for dig at komme ind i selskaber med politisk styring samt forretningsdrift?


"Via mit arbejde i GUDP er jeg kommet tæt på Fødevareministeriet. Det har underbygget min fundamentale opfattelse af, at der er stor forskel på at være politikker og være i erhvervslivet. Det er to forskellige verdener," konstaterer Lars Frederiksen.

Fordi man har været topchef i det private erhvervsliv, er man ikke nødvendigvis en god politikker.

"Man skal have respekt for, at det er forskellige spilleregler. Jeg interesserer mig meget for politik, men kan ikke spillereglerne," lyder konklusionen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis