De to garvede virksomhedsledere Jørgen Huno Rasmussen og Lars Frederiksen kan et år efter deres exit fra henholdsvis FLSmidth og Chr. Hansen afsløre entré i bestyrelserne af større danske virksomheder.
Jørgen Huno Rasmussen er fortid i Vestas efter at have siddet i bestyrelsen i 16 år. Det frigiver kræfter til et nyt kapitel i karrieren, der skiftede spor med hans farvel til topchefstillingen i FLSmidth i maj.
"Jeg går ud af Vestas i marts og går i stedet for ind i to andre virksomheders bestyrelse," siger Jørgen Huno Rasmussen.
Stor men ikke børsnoteret
Han bruger i dag sine kræfter på formandshvervet i Trygfonden og vil gerne løfte sløret for den ene og lille af sine to nye bestyrelsesposter, investeringsselskabet Otto Mønsted A/S, der bygger på formuen fra OMA-margarine.
"Den anden er en større dansk og meget international virksomhed. Selskabet vil fortælle det, når indkaldelsen til generalforsamlingen i marts kommer, så det er snart," siger Jørgen Huno Rasmussen.
Der er ikke tale om en stor børsnoteret virksomhed, fastslår han.
Jørgen Huno er ifølge sig selv det rette match til bestyrelsesposten i virksomheden, da den ud over det meget internationale aspekt omhandler projektorientering og infrastruktur. Her overlapper Jørgen Hunos ti år i FLSmidth som leverandør af anlæg og maskiner til klodens veje og broer.
To store skalpe til Lars Frederiksen
Den tidligere Chr. Hansen-topchef og nuværende formand for Matas, Lars Frederiksen, erklærer også sin forestående entre i bestyrelser.
"Nu går vi ind i generalforsamlingssæsonen, og her kommer også et par stykker," lyder det fra Lars Frederiksen.
Da det er aktionærernes valg på generalforsamlingen, der afgør hans entre i selskaberne, vil han ikke komme det nærmere, end at der er tale om "to større danske og meget internationale virksomheder". Og det er ikke Dong.
Siden sit farvel til Chr. Hansen for et lille år siden er Lars Frederiksen gået i gang med at bygge sin bestyrelseskarriere op. Det har givet ham ansvaret for at sikre Matas en succesfuld børsnotering, hvilket aktiestigningen på 36 pct. siden i sommer ind til videre blåstempler.
ironman søger nye udfordringer
Hen ad vejen vil der komme flere bestyrelsesposter til den erfarne virksomhedsleder - der også er trådt ind i høreapparatsproducenten Widex - men i stille og roligt tempo.
"Jeg har ikke travlt. Jeg vil hellere være kræsen og sige ja til det, jeg synes ligger godt i maven. Det skal føles rigtigt og først og fremmest være et sted, hvor jeg føler, at jeg kan bidrage med noget," konstaterer Lars Frederiksen.
I torsdags annoncerede Poul Erik Tofte sin afgang fra finansdirektørposten i fjernvarmerørsproducenten Logstor for at gå bestyrelsesvejen. Den erfarne kassemester med ni år i FLSmidth som trumf erklærer sig dermed også klar til interesserede selskaber.
"Jeg har gjort mit arbejde deroppe. Det er gået godt, og nu ser jeg frem til nye bestyrelsesposter," sagde Poul Erik Tofte torsdag til Børsen.