Det glæder det afgående bestyrelsesmedlem Jørgen Huno Rasmussen, at den tidligere minister Lykke Friis overtager hans sæde i Vestas.
Et flot valg, kalder Jørgen Huno Rasmussen beslutningen om at indstille prorektoren på Københavns Universitet og forhenværende klima- og energiminister til bestyrelsen i Vestas.
"Jeg glæder mig på Vestas' vegne. Lykke Friis er en uhyre spændende personlighed," siger Jørgen Huno Rasmussen.
Han forlader vindmølleselskabet efter 16 år på posten og har derfor et stærkt ønske om at finde den rette afløser. Her er Lykke Friis' ministertid helt central.
"Hun har stor indsigt i industriens politiske forhold og behovet for grøn energi. Så jeg tror, Lykke Friis bliver meget værdifuld for Vestas," konstaterer Jørgen Huno Rasmussen, der i ti år var topchef for FLSmidth.
Kvinde nummer to
Han ser det som positivt, at Vestas nu får sin anden kvinde i bestyrelsen, hvor finnen Eika Pitkänen har siddet i to år. Vestas følger dermed trop i den fra politisk hold ønskede trend om at få kvinder i bestyrelsen - senest set i Nordea, mens Novozymes får en kvindelig næstformand.
Jørgen Huno havde selv planlagt sin exit fra Vestas til at være sket tidligere, men sagde ja til at tage et par ekstra år som rådgiver i bestyrelsen for den nye næstformand Lars Olof Josefsen og formand Bert Nordberg. Dermed kom han til at sidde lige så længe i Vestas som formanden Bent Erik Carlsen.
Jørgen Huno var på tale til formandsskabet i Vestas i 2012, men valgte at takke nej til de store aktionærer anført af ATP, der ønskede Bent Erik Carlsens afgang.
"Jeg blev kontaktet af en gruppe aktionærer, men valgte i stedet at tilbyde at blive længere end oprindeligt tænkt," lyder det fra Jørgen Huno, der i dag især bruger sine kræfter som formand for Trygfonden.