ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analyse: Hvor bange skal vi være for corona?

Foto: Sam Yeh/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Sam Yeh/AFP/Ritzau Scanpix

Det er ikke svært at opstille et meget ubehageligt scenarie for coronaepidemien. En verden, hvor frygt for dødsfald og karantæner får samfundsøkonomien i store dele af verden til at bryde sammen, og hvor centralbanker og politikere står magtesløse. Fordi kontorer og fabrikker står stille, og ingen tør eller må mødes i større forsamlinger eller med deres egne familier.

Allerede nu er der betydelige tab for eksempelvis flyselskaber og hoteller, fordi tabt indtægt på en aflyst reservation ikke kan tjenes ind i fremtiden, samtidig med at omkostningerne ikke flytter sig.

Finans
Udlandet elsker danske realkreditobligationer: Ejer for 350 mia. kr.
20110331-081927-a_15mb-1536705924-5287.jpg

Men det er trods alt værd at huske på, at det langt fra er den første epidemi, der har skabt bekymring, også på aktiemarkederne. Ebola-, mers-, zika-, fugleinfluenza og sars-epidemierne har tidligere gjort myndigheder, befolkninger og aktiemarkeder nervøse.

Sars forsvandt så pludseligt, som den opstod

Tag eksempelvis sars-epidemien, der også opstod i Kina og skabte stor nervøsitet mellem november 2003 og juli 2003. Den var langt mindre i omfang end coronavirus (covid-19), med 8098 bekræftede tilfælde, men spredte sig til 17 lande og resulterede i 774 dødsfald, eller en mortalitetsrate på 9,6 pct. Det nuværende, men usikre, estimat for covid-19 ligger på mellem 0,1 og 4 pct., med et gennemsnit på knap 1 pct.

Generelt
Overvismand: Krisens dybde afhænger af hvor mange der dør

Sars forsvandt så pludseligt, som den opstod, og er ikke set siden 2004. Ligeledes ebbede de øvrige epidemier relativt hurtigt ud, selv med modforholdsregler som var langt mindre drakoniske end dem, der i dag er indført i en række lande for at bremse covid-19.

Det er naturligt at finansmarkeder reagerer på usikkerhed. Især når det negative scenarie er så dystert som en global pandemi, der er ude af kontrol. Men vores hidtidige erfaringer siger dog, at epidemier godt kan håndteres.

Og selvom epidemier giver udfordringer i en stadig mere global verden, så har det globale samarbejde om at bekæmpe covid-19 næppe før været så effektivt.

Så selvom finansmarkederne gør det, de skal, og reagerer på usikkerhed, så kan de hoppe i vejret, lige så hurtigt som de faldt. Det er værd at huske på midt i alle de voldsomme nyheder.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis