“De finansielle masseødelæggelsesvåben” kunne være titlen på film om Wall Street i starten af 00'erne. Titlen er fra Warren Buffets beskrivelse af derivater, hvor han i 2002 skrev, at farerne ved dem godt nok er skjulte, men de er også potentielt dødelige.
En renteswap er netop et derivat, og for mange af de virksomheder, der i tiden omkring finanskrisen valgte at bytte rente med deres bank, har det haft ødelæggende konsekvenser. Virksomhederne gjorde det primært, fordi de forventede, at renten ville stige, og derfor gav det god mening at låse sig fast til en rente på mellem 4 og 5 pct. over de næste 30 år. De gjorde det også, fordi banken anbefalede dem det nye produkt, som også blev solgt på, at kunden kunne spare 0,25 pct. i rente sammenlignet med et godt gammeldags realkreditlån.
“Farerne ved dem (...) er skjulte, men de er også potentielt dødelige
De fleste af de renteswapkunder, som Børsen har talt med de seneste måneder, forklarer, at de især er blevet overrasket over, hvor afgørende det har været, at renteswappen ikke var en del af det lån, de havde i realkreditselskabet, men et selvstændigt finansielt instrument med sin egen markedsværdi.
I takt med, at renten faldt til et rekordlavt niveau, har virksomhederne kunnet følge bankernes opgørelse over, hvordan markedsværdien på deres renteswap er faldet dramatisk. I tilfældet med Vibygård Gods krydsede den ene swap den gule risikogrænse, da swappen var negativ med 18,8 mio. kr., og den røde risikogrænse, da swappens negative markedsværdi nåede under 21 mio. kr.
Når den gule risikogrænse bliver overskredet, kan banken kalde kunden til møde. Bliver det røde lys tændt, kan banken afvikle renteswappen uden varsel. Sker det, skal kunden betale det beløb, som renteswappen er værd.
Fordi beregningerne kræver adgang til svært tilgængelig markedsdata, har bankerne i praksis haft monopol på, hvordan denne værdi skal beregnes. Nu udfordrer flere kunder monopolet og vender delvist våbnene væk fra dem selv, så de også peger mod bankerne.
