Man skal ikke hoste større klatter op, end man kan synke, lød den eviggyldige advarsel fra salige Ole Thestrup i den oscarbelønnede kortfilm “Valgaften”. Men noget tyder på, at det netop var, hvad brancheforeningen Forsikring & Pension gjorde, da den i 2017 lovede at ensrette risikobetegnelserne i pensionsbranchen.
Høj, mellem og lav risiko skulle fremover betyde det samme i forskellige pensionsselskaber, lød det. Punktum.
Mange var skeptiske, da der er relativt stor forskel på, hvor risikabelt selskaberne har investeret kundernes midler – så ville pensionskæmperne virkelig finde sig i at skulle indrette deres investeringsstrategi efter rammer sat af en brancheforening?
Men Forsikring & Pension holdt fast og lancerede i slutningen af 2018 retningslinjer for opgørelsen af risiko og tilhørende grænser for høj, middel og lav risiko. Hvis ikke pensionsselskaberne holdt sig inden for retningslinjerne, måtte de skifte navn på produkterne, lød det.
Selskaberne fik dog lidt snor, så det reelt først var her fra 1. januar 2021, at hammeren kunne falde.
“Forsikring & Pension
har i al stilfærdighed blæst til retræte
Og det kunne godt se ud, som om det ville være nødvendigt. Børsen har indsamlet risikotallene for de største selskabers mest populære markedsrenteprodukter, og kun ét ud af otte selskaber holder sig p.t. inden for rammerne for middel risiko.
Men hov, hammeren falder ikke alligevel. Forsikring & Pension har i al stilfærdighed blæst til retræte og ændret retningslinjerne, så selskaberne kan nøjes med at kommunikere til kunderne, at produktet afviger.
Kunderne risikerer altså stadig at have investeret de penge, de skal leve af i alderdommen, med høj risiko, selvom de har valgt middel risiko – eller med lav risiko, hvilket kan give et lavere afkast.
Og det er ikke svært at forestille sig, at mange pensionskunder, som bruger meget lidt tid på deres pensionsopsparing, aldrig vil opdage, at pensionsselskaberne et eller andet sted har “kommunikeret”, at risikoen i produkterne ikke er, som folk forventer.
