Alene i den seneste uge har to regnskaber afsløret, at et ejendomsselskab har hentet 106 mio. kr., mens en fiskekutter har vundet sin tabte egenkapital tilbage ved i begge tilfælde at udfordre bankernes måde at regne på.
Mange andre selskaber med en renteswap burde have gjort det samme, men har ladet være og er formentlig gået glip af en gevinst i deres regnskab for 2020.
Det er imidlertid ikke selskaberne, der er skyld i fejlen. De har blot fulgt den anbefaling, de har fået fra deres revisor, der igen har fulgt en vejledning fra Erhvervsstyrelsen, som erkender sin brøde på sinhjemmeside.
I et forsøg på at skabe enkelthed om, hvordan værdien af en renteswap skal bogføres, lancerede styrelsen i marts et beslutningstræ, der umiddelbart så meget pædagogisk ud. Træets indhold var imidlertid forkert.
“Dette medfører, at beslutningstræet i sin nuværende form i visse tilfælde kan lede til et utilsigtet resultat. Derfor har styrelsen valgt at fjerne beslutningstræet fra notatet,” skriver Erhvervsstyrelsen.
Beslutningstræet førte til, at mange selskaber ikke behøvede at justere den opgørelse af deres renteswap, som banken laver hvert år, medmindre de er i økonomiske problemer. Langt de fleste selskaber fulgterevisorernes anbefalingom at følge vejledningen og sparede derfor udgiften til en ekstern rådgiver.
Det viser sig nu, at den holdning gav et forsimplet billede af mange selskabers økonomi.
Derfor lægger Erhvervsstyrelsen op til, at alle aktie- og anpartsselskaber skal lave deres egen beregning af renteswappen, selv om de ikke har økonomiske problemer. Det nye tal kan nemlig stadig vise sig at have væsentlig betydning for det samlede billede i regnskabet.
“Styrelsen skal gøre opmærksom på, at en justering for egen kreditrisiko kan være væsentlig for virksomheder, som ikke umiddelbart har økonomiske vanskeligheder, især hvis renteswapaftalen først udløber efter en længere årrække,” skriver styrelsen.
Børsen skrev allerede i september sidste år, at Erhvervsstyrelsen var i vildrede om, hvordan danske virksomheder skal bogføre værdien af en renteswap.
Det skete i forlængelse af flere artikler, hvor vi dokumenterede store forskelle på bankernes beregning af renteswappens markedsværdi og swappens værdi, hvis den bliver justeret for en række internationalt anerkendte faktorer.
Hverken dengang eller nu har Erhvervsstyrelsen ønsket at stille op til interview om emnet.
Artiklen tog blandt andet udgangspunkt i regnskabet for fiskekutteren Stromboli, hvor det sidste år fremgik, at egenkapitalen var tabt på grund af en renteswap, hvis negative markedsværdi udelukkende var opgjort af Jyske Bank.
mio. kr. har ejendomsselskabet Bangs Gård forbedret regnskabet med efter at have justeret bankens beregning af renteswappen
Senere fastslog Erhvervsstyrelsen, at bankens vurdering af værdien af en renteswap ikke kan stå alene og som minimum skal justeres for selskabets egen kreditrisiko i årsregnskabet.
Takket være den erkendelse har Stromboli som et af forholdsvis få selskaber betalt for en ekstern vurdering af sin renteswap iregnskabetfor 2021, der er revideret af BDO og netop er blevet offentliggjort. Her kan man læse, at egenkapitalen er vundet tilbage. Værdien af swappen er forbedret markant ved blot at skifte regnemetode.
“Ændringen af det regnskabsmæssige skøn har forbedret årets resultat og egenkapitalen ultimo 2020 med 26.097 tusinde kr.,” står der.
Et andet kriseramt selskab, Bangs Gård A/S, har hentet en regnskabsmæssig gevinst på 106 mio. ved at få justeret deres renteswap i det regnskab, som Deloitte har revideret. Alligevel belaster swapaftalerne den daglige drift så meget, at selskabet med ejendomme for en halv mia. kr. har opgivet at fortsætte driften og nu forsøger at sælge til en tredjepart, fremgår det afregnskabet.
Tidligere i år har professorerne Frank Thinggaard og Peter Løchte Jørgensen fra Aarhus Universitet konkluderet, at de danske selskaber og deres revisorer ikke har fulgt de internationale regnskabsstandarder i mindst syv år ved ikke at justere værdien af renteswap for de såkaldte XVA-faktorer.
I en kommentar til den seneste melding fra Erhvervsstyrelsen skriver Frank Thinggaard, at styrelsens beslutningstræ var et forsøg på at lave en pragmatisk løsning uden at belaste erhvervslivet unødigt.
“Det er jo sympatisk. Desværre kan man ikke med et snuptag gøre noget simpelt, som faktisk er komplekst. Det er det, som tilbagetrækningen af beslutningstræet afspejler,” siger Frank Thinggaard.
